De nordiske studentertraditioner

Man mener, at alt dette studenterhalløj startede engang midt i 1800-tallet ved de nordiske studentermøder.
Herefter kom studenterhuen til Danmark, og mange af de traditioner vi har i dag, begynder at tage form herfra.
Dengang var huen meget større end den er i dag, og så var den også sort.
Man gik også med huen en del længere tid end i dag, hvor man måske går med sin hue i 1-2 uger.
Dengang gik man med huen hele rusåret (første år på universitetet), og nogle havde sågar både en vinter- og sommerhue at skifte imellem.
Det er i den forbindelse at huen bliver hvid, da dette var sommerhuens farve.
Den hvide hue er i dag den mest udbredte, men nogle vælger også stadig den sorte.
Den sorte vælges ofte af de studenter, som har taget 5 A fag, men dette er dog ikke et krag for at få den sorte hue.

Mens vi i Danmark fejrer studentereksamen i studenterugen og med studenterkørsel, så gør man det lidt anderledes i vores nordiske nabolande.
I Norge er man russ og har russefeiring, og i Sverige “springer man student” eller tager “udspringet” på studenterdagen. I Sverige er studenterdagen én dag fyldt med begivenheder og fest, mens vi i Danmark fejrer studenterne i studenterugen. I Norge varer russtidrn lidt under en måned.

Men hvem gør det egentlig bedst? Hvilket land har de fedeste traditioner? Den flotteste hue?
Bedste studentervogn?

Det har vi sat os for at finde ud af.

Kampen om Norden – Hvem gør det bedst?

Vi har delt konkurrencen op i 3 discipliner, som vi syntes udgør 3 af de vigtigste aspekter ved studentertiden:

1. Studentermode – 2. Studenterkørsel – 3. Studentertraditioner

Du kan stemme på, hvilket land du syntes gør det bedst i de 3 kategorier.

Lad os komme i gang:

Studentermoden

At blive student markerer en overgangsfase i livet, og som så mange andre overgangsfaser (dåb, konfirmation, bryllup) markeres dette også i ens påklædning.
Studenterhuen er nok den vigtigste beklædningsgenstand i forbindelse med studentertiden.
Vi zoomer nu ind på studentermoden i de skandinaviske lande:

Danmark:
I Danmark har vi den klassiske hvide (eller sorte) studenterhue, der med et kantbånd viser, hvilken type uddannelse man har taget.
Studentermoden har i mange år været præget af det hvide look, og især mange piger er iført hvide sommer kjoler.
Den hvide kjole er bestemt stadig meget udbredt, men bæres måske mest til dimissionen, men man på selve studenterkørslen tager andet og mere praktisk, men stadig fashionable tøj på.
Man ser heller ikke drengene i jakkesæt, men i pæne skjorter.
På studenterkørslen køres stilen casual, med t-shirt eller skjorte. I Danmark er vi også glade for shorts, hvis vejret er varmt.

Norge:
I Norge ser man sjældent pæne kjoler eller jakkesæt, men derimod er de fleste iført overals, eller et “russeoutfit” som de kalder det.
På jysk også kendt som smækbukser!
Den Norske studenterhue er en del større, og mere blød. Den har desuden en lang snor fra toppen af huen, som har en helt bestem funktion, men mere om den senere.
Stilen er helt klart mere sjov og praktisk, end stilren.

Sverige:
I Sverige er studentmössan (studenterhuen) meget lig vores, men går en anelse længere skråt ud fra kantbåndet og til huens top, end de danske huer.
Den vil typisk være hvid, men kan også være stort.
Huen har, en lille pin (krokade) forrest på huen. Det er den som viser, hvilken type uddannelse man har taget.
Man kan også vælge at vise sin uddannelse ved en farvet syning på huens kantbånd, men ellers er denne altid sort.
I Sverige er den pæne hvide kjole klart det mest populære valgt til pigerne, mens drengene er iført et jakkesæt, med sjorte og lommeklud.
Det er en klart mere formel studenterstil end Danmark og Norge.

Studentermoden – Hvem gør det bedst?
  • Danmark 50%, 1 vote
    1 vote 50%
    1 vote - 50% of all votes
  • Sverige 50%, 1 vote
    1 vote 50%
    1 vote - 50% of all votes
  • Norge 0%, 0 votes
    0 votes
    0 votes - 0% of all votes
Total Votes: 2
16. oktober 2017

Studenterkørsel

Danmark:
Du kender helt sikkert til den danske studenterkørsel, hvor man pynter studentervognen med bøgegrene og kører rundt til klassens familier.
I Danmark kører man traditionelt 1-2 dage, og ved de mange stop står den på drukspil, badning, besøg af springvand, foruden god mad og rigeligt at drikke.

Bonus info:
Pris: Mellem 10.000-50.000 kr for en hel klasse.

Norge:
I Norge kører man i busser, eller i de såkaldte russbusser.
Når man har “russefeiring” i Norge, så markerer man faktisk hele 13 års skolegang.
Der spareres op i flere år før man bliver russ, da det i Norge er lidt af en begivenhed.
Busserne bygges op efter et tema eller et koncept, og dette gøres af eleverne selv.
Sæsonen starter allerede sidst i april og frem til d. 17 maj, og det er altså før de tager eksamen.
Så kører man rundt i hele landet til landstreff (landtræf), hvor man møder russer fra hele Norge.
Til dette lejer man en chauffør til sin bus.
Men mens man i Danmark kører studenterkørsel med sin klasse, så kører man i Norge med sine venner på tværs af klasserne.

Bonus info:
Pris: Kan løbe op i ca. 50.000kr pr mand (!!!)

Sverige:
I Sverige minder studenterkørselen om den vi også har i Danmark, men det foregår ikke helt på samme måde.
For istedet for at køre rundt til familien, så kører de i Sverige rundt i byen mens der festes igennem på ladet.
Dette foregår efter at alle studenterne har taget “udspringet”.
Mens vi I Danmark får hue på lige efter sidste eksamen, så bliver alle studenter på samme tid i Sverige, nemlig på studenterdagen.
Dagen starter med en god morgenmad, efterfulgt af en tur i kirke med gudstjeneste.
Herefter en frokost på skolen, og så kommer udspringet, som foregår således, at studenterne stormer ud fra skolen i løb, mod venner og familie, som venter uden for skolen.

Bonus info:
Prisen er ca. mellem 1000 og 1500 kr pr elev. for en kørsel, men fordi Sverige har været plaget af mange ulykker i forbindelse med studenterkørsel /studentertog, så overvejer mange skoler at droppe denne del af fejringen, og gå tilbage til en gammel tradition, hvor studenterne går rundt i byen istedet.

Studenterkørslen – Hvem gør det bedst?
  • Danmark 100%, 1 vote
    1 vote 100%
    1 vote - 100% of all votes
  • Norge 0%, 0 votes
    0 votes
    0 votes - 0% of all votes
  • Sverige 0%, 0 votes
    0 votes
    0 votes - 0% of all votes
Total Votes: 1
16. oktober 2017

Studentertraditioner

Danmark:
Vi har en masse traditioner, og mange knytter sig til studenterhuen.
Allerede før man overhovedet er blevet student, er der myter og regler ved studenterhuen.
Eksempelvis må man ikke bære sin studenterhue før sidste eksamen. Dette vil bringe uheld, og nogle vil endda sige, at så bliver man ikke student. Man må heller ikke prøve andres hue på, da dette også bringer uheld til eksamen.
Når man så er blevet student, så skal man skrive sin sidste eksamenskarakter midt i huen.
Huen fungerer også som form for blå bog i Danmark. Alle ens venner skal skrive i den, og evt også bide i skyggen, da dette bringer held og lykke i fremtiden.
Og dertil kommer de mange hue-klip, som man ofte får i forbindelse med studenterfesterne og studenterkørslen.

Norge:
I Norge er der også mange traditioner tilknyttet huen.
Som vi tidligere nævnte, er den norske hue meget speciel med den lange snor, som løber fra huens top og ned over skulderen.
I denne snor kan man så binde små “knuter”, hviklet er små ting, som er bundet fat i snoren.
Man får en ting/knute bundet i sin snor, ved at klare små “dares”, altså udfordringer.
Klarer man en udfordring, så får man en bestemt type genstand til sin hue.
Har man eksempelvis en ispind bundet i snoren, så har man været ude og bade d. 1. Maj, og hvis du ser en nordmand med en sammenkrøllet øldåse i huens snor, så har vedkommende råbt “SKÅL” hvert 10 minut i en skoletime.
Listen er uendelig lang, og fyldt med skøre dares og ting man kan binde i snoren.

Sverige:
I det store “udspring” løber studenterne ud blandt venner og familie, som stå klar uden for skolen.
For at kunne finde sin flok/familie, så har familien lavet studenterplakater/skilte med et stort billede af studenten på.
Ofte er det babybilleder eller billeder af studenten som barn.
Studenten får desuden en masse gaver, som er bundet på bånd i blå og gule farver.
Det vil ofte være roser, eller fresier, selvfølgelig i gul og blå, men det kan også være bamser og andre ting.

Studentertraditioner – Hvem gør det bedst?
  • Danmark 100%, 1 vote
    1 vote 100%
    1 vote - 100% of all votes
  • Norge 0%, 0 votes
    0 votes
    0 votes - 0% of all votes
  • Sverige 0%, 0 votes
    0 votes
    0 votes - 0% of all votes
Total Votes: 1
17. oktober 2017

Comments 1

  1. Pingback: Studenterkørsel i Jylland vs. Sjælland - Book Studenterkørsel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *