Hvorfor skal man altid skide før eksamen?

Hvorfor skal man altid skide før eksamen?
+ 5 tips til at tackle eksamensnervøsitet

Hvorfor skal man skide før studentereksamen?

Det spørgsmål har mange studerende sikkert undret sig over, inden de skulle til en eksamen. Selvom det er super upraktisk lige nu, hvor du sidder og venter foran eksamenslokalet, så er det faktisk godt, fordi det betyder at din krop er klar til kampen ved det grønne bord.
Ifølge artiklen ”Hvorfor skider man, når man er nervøs” på videnskab.dk føler man en trang til at gå på toilettet, når kroppen oplever en stressreaktion.
Sådan en stressreaktion kan eksempelvis udløses af en eksamen.
Kroppen gør sig klar til kamp, og adrenalin udløses i blodet.
Kroppen har, så at sige, ikke tid til andet end at fokusere på kilden til stressreaktionen, i denne sammenhæng en eksamen. Den skiller sig derfor af med indholdet i tarmene, som en jo bruger energi på at fordøje, for at du kan agere hurtigere og skabere.
Se dét kan du jo faktisk godt bruge i en eksamenssituation, hvor hjernen skal være kniv skarp og klar.
Du kan læse en meget mere udførlig beskrivelse af disse mekanismer der sker i kroppen lige her.
Men selvom du har været ude på det lille hus, så er du muligvis stadig nervøs.
Derfor får du her 5 tips til at få styr på nervøsiteten.

5 tips til at tackle eksamensnervøsitet

Det er vigtigt lige at påpege at følgende råd ikke er evigtgyldige sandheder, og hvad der er godt for nogle, er måske godt for andre.
Lider du eksempelvis af eksamensangst, skal der nok mere professionel viden til, og her vil vi opfordre dig til at kontakte din læge. Din læge kan helt sikkert hjælpe dig, og evt. sætte dig i forbindelse med specialister på området.
Men hvis du bare, ligesom alle andre, bliver nervøs ved eksamen, så læs med her, hvor vi har fundet et par fifs til dig, så du står stærkere i eksamensperioden.

eksamensangst

1. Sov, spis og bevæg dig!

Når din hjerne er skarp og din krop er i balance, så er du også mere robust til at tackle den stressende situation, som en eksamen jo er for mange.
Sørg derfor for at spise godt og sundt især i denne periode. Det er også vigtigt, at du får din søvn, så styr dig lige med alt det binge-watching på Netflix om natten.
Har du svært ved at sove, så kan lidt motion i løbet af dagen hjælpe.
Også hvis det bare er en gå tur i den friske luft. En gåtur kan nemlig hjælpe din hjerne med at tænke kreativt.

spis-sundt

2. Tal med din lære om det

Det er helt normalt at være nervøs til en eksamen, og er du en af dem, som virkelig frygter det grønne bord, så kan det hjælpe at fortælle det til din lærer.
Han/hun vil helt sikkert godt kunne forstå din nervøsitet, og du er næppe den første nervøse elev som han/hun har haft til eksamen.
(Ps. de har også selv været igennem en masse eksamener, og de lyver hvis de siger de ikke har prøvet at været nervøse i den forbindelse)
Sammen kan i tale lidt om, hvordan du bedst hjælpes videre, hvis du taber tråden eller går i stå, og måske han din lære hjælpe dig med at afmystificere det som sker til eksamen. Fx at når læren tager notater, så er det ikke nødvendigvis dine fejl som de noterer, men også, og mest af alt, det du gør godt.

soeg-hjaelp

3. Forbered dig

Når du læser op til eksamen, kan alting lige pludselig virke uoverskueligt, og du gribes pludselig af en bølge af nervøsitet og tvivl på dog selv. For hvordan skal du nogensinde nå at læse alt det her op?
Det du skal gøre er at lave en plan og skrive den i din kalender.
Når først du har fået planlagt og skrevet ned, hvad du skal nå for hver dag, vil du også bedre kunne overskue dit pensum. Nu skal du kun forholde dig til en lille bid hver dag.
Man kan også forberede sig for meget, og for nogen kan det være svært at blive færdig med et emne, da man jo altid kan læse mere op.
Husk derfor at fokusere på det mest væsentlige, og husk at give dig selv plads til også at holde fri og ses med venner og familie.

forbered-dig

4. Træk vejret

Det lyder jo nemt nok, for det gør du alligevel hele tiden, men med vejrtrækningsøvelser kan du faktisk genvinde kontrollen over din nervøse krop.
Du behøver heller ikke gå til Yoga eller meditation, selvom det bestemt også kan hjælpe!
Når du laver en vejrtrækningsøvelse skal du rette ryggen og så trække vejret dybt ned i maven. Herefter puster du ud og tømmer al luften ud igen. Læg din hånd på maven og mærk at maven trækker sig helt ind og tømmer kroppen for luft. Giv slip og træk igen vejret dybt ned i maven. Gentag 3-4 gange.
På denne måde tvinger du din fysiske krop til at slappe af og gå ned i gear, og dette vil også smitte af på din psyke.
Brug det lige inden du går ind til elsamen, men også under eksaminationen, hvis du får brug for det.


5. Lær dette magiske ord

Et lille ord som, hvis du mestre det korrekt, kan give dig ro i sindet.
Det er ret svært at lære, især i dette præstationssamfund, hvor man skal præstere 12-taller på alle livets parametre, i skolen, i fritiden, på Instagram og i privatlivet.
Ordet lyder i alt sin enkelthed: Pyt.
Lær at sige pyt, hvis tingene ikke lige går som forventet.
Pyt med 2-taller, 4-taller og endda dumpe-taller.
Livet går videre, og du er SÅ meget mere end et lille tal i en lille studenterhue.
Hermed ikke sagt, at man ikke gerne må være nervøs eller skuffet efter en eksamen, men det er vigtigt at kunne sige pyt, og vide at man er god nok, selvom det ikke lige gik helt perfekt.
Hvis man kan gå ind til en eksamen, og tænke: ”Nu gør jeg bare det bedste jeg har lært, og PYT, hvis jeg går i stå, og PYT hvis jeg siger noget dumt”.
Det er nemlig helt ok at fejle, og det er helt ok at være nervøs.
Efter eksamen er der nemlig vigtigere ting i livet, så som kærlighed, venner og familie. Som studenterkørselsfirma vil vi også sige, at studenterkørslen er en vigtigere ting i livet, men det er selvfølgelig helt op til dig at vurdere.