Studenterkørsel i Helsinge, Gribskov

Helsinge Studenterkørsel

Når studentereksamen skal fejres med studenterkørsel i Helsinge, så går det ikke stille for sig!
Book Studenterkørsel sætter her fokus på studenterkørsel og studentertraditioner i Helsinge i smukke Nordsjælland!

Helsinge ligger i det der engang hed Gribskov kommune. Området i det nordlige Sjælland er særligt skønt som sommeren, hvor mange flytter ind i de mage sommerhuse ud til Kattegat.
Det er naturligvis også her om sommeren, at studenterne springer ud og kører rundt på studenterkørsel i Helsinge og de omkringliggende byer.
De smukke studentervogne, med de smukke unge mennesker (som Kim Larsen synger), pryder gadebilledet i Helsinge – i hvert fald fra vores synspunkt.

Også Lars Lykke Rasmussen var engang en smuk ung student, og han gik faktisk på Gribskov Gymnasium, som ligger her i Helsinge.

Fra landsby til handelsby

Helsinge er det man i Naturgeografi kategoriserer som en stationsby, hvilket betyder, at den er vokset om omkring – ja du gættede det – en station!
Men før jernbanen kom til Helsinge i 1897, så var byen blot en lille landsby, som allerede så småt var i vækst.
I dag er Helsinge en mindre dansk handelsby, med en super hyggelig atmosfære.
I sær omkring gadekæret, som vel nok kan betegnes som Helsinges hjerte. Det blev fornyet i 2006 og er i dag et rigtig moderne og velbesøgt byrum.
I byen ligger Gribskov Gymnasium, som samler unge fra hele egnen i Helsinge.
Det samme gør også Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor man kan tage HTX.
Vil man have sig en handelseksamen, HHX, så skal man til Hillerød.

Her kan du læse om studenterkørsel i Hillerød.

 

Helsinge Studentervogn

Markeder og fredags musik i Helsinge

Hele sommeren er der hver lørdag marked ved gadekæret, så har man brug for en pause fra eksamenslæsningen, så kom ned til gadekæret og få en oplevelse for alle sanser.
Hvis du ligesom resten af Danmark også er blevet besat af vintage og loppefund, så er der loppemarked i sommerbyen Tisvilde. Det er om lørdagen.
I sommerperioden kan man også være heldig at støde på koncerter inde på Torvet i Helsinge, hvilket skaber en god stemning i gadebilledet.

Helsinge studenteruge

Studenterugen sættes i gang, når den første student får huen på hovedet.
På Gribskov Gymnasium er det tradition, at denne heldige student får æren af at hejse dannebro med rektor og komme i avisen.
Skolen summer af nervøse elever som skal op til eksamen, glade forældre som er mødt op med blomster og flag, og så selvfølgelig de helt ny nyudklækkede studenter.
Lettelse og glæde er at spore i alle studenternes ansigter, for nu er den store prøve endelig overstået, og nu kan de se frem til fest og selvfølgelig studenterkørsel!

Gallafesten

Men før studenterkørslerne skides i gang på Givskov Gymnasium, så er der den store Gallafest.
Gallafesten afholdes når alle elever har er blevet færdige med eksamen, og så møder alle 3.g’erne op i deres stiveste puds.
Traditionen byder, at man ankommer til festen i et festligt køretøj. Det kan være alt fra limousinen til den trehjulede cykel. Det er kun fantasien (og loven) der sætter grænser.
Og smukke ser de altså ud i deres lange kjoler og jakkesæt med huen på hovedet! Der er ikke et forældreøje tørt!

Dimission på Gribskov Gymnasium

Når vi så når enden på studenterugen, er det tid til et farvel til gymnasiet.
Det markeres ved en dimission, hvor der selvfølgelig er inspirerende taler fra både rektor og en fra eleverne. Der vil være musik, og så vil der være overrækkelse af eksamensbeviset.
Nogle er også så heldige at få overrakt legater.
På Gribskov Gymnasium foregår dimissionen i Kultursalen.
Men i Helsinge slutter dimissionen på en lidt sjov og helt særegen måde.
Her har Helsinge, og Gribskov i det hele taget, en helt særlig tradition.

Studenterkørsel

Studenterkørsel i Helsinge

Efter dimissionen, går det løs på studenterkørslen!
Vognene er pyntet flot op med bøgegrene, og balloner og så går turen ellers ned til gadekæret i Helsinge.
Her danner alle studenterne en kæde rundt om vandet, og så danser de ellers kædedans rundt om gadekæret.
Så går den vilde tur ellers videre ombord på studentervognene, hvor studenterne skal rundt til alle klassens forældre.
Forældrene står klar til at fejre dem med alt hvad hjertet begærer af drikkelse og mad.

Brug for et par tips til pynt af studentervogn? Så læs med her.

Studenterhuen under studenterkørslen

Under studenterugen, skal en studenterhue stå nok så meget igennem. Det hører til sjældenhederne at den hvide hue slipper fra en studenterkørsel uden skræmmer og klip.
Først og fremmest bliver der skrevet inde i huen. Det er en ret fin tradition, så man for evigt har en lille hilsen fra sine klassekammerater (altså med mindre man smider huen væk i en brandert).
Herefter hældes der champagne, øl og div. i huen så man kan drikke af den. Dette gøres ved at lave en hulning i toppen af studenterhuen, og herefter kan den bruges til at drikke af.
Der er også straf, hvis man har drukket for meget og må kaste op. Det giver et kan i den sorte skygge.
Inde i huen kan man klippe små tegn, for forskellige bedrifter i studenterugen.
Har man eksempelvis svømmet med huen på, må man klippe en bølge, og har man set solopgangen efter en studenterfest eller på studenterkørslen, så må man klippe en trekant.

Book din Studenterkørsel

Mangler I fortsat at få skaffet jer en vogn til studenterkørsel i Helsinge og Gribskov, så skynd jer at klikke ind og opret en søgning her.
Det er altid en god ide at være ude i god tid, når vognen skal bookes.
På Book Studenterkørsel kan du straks se prisen på vognene, og du slipper for at skulle indhente tilbud fra flere forskellige udbydere.
Vi har samlet udbyderne på Book Studenterkørsel, og gjort det nemt for dig at sammenligne både pris og udstyr.

Vi ønsker dig og klassen en helt fantastisk tid på Studenterkørsel i Helsinge.

Book jeres studenterkørsel nu