Studenterkørsel Silkeborg

Skal karakterskalaen ændres? Og hvad skal der stå i din studenterhue?

Karakter mig her og karakter mig dér. Der er i tide og utide blevet snakket om at lave karakterskalaen om (IGEN..), så den passer bedre på de studerendes præstationer. Tommy Ahlers – den nyligt udnævnte Uddannelses- og Forskningsminister samt iværksætterkanon (for dem som følger med i Samfundsfag), mener at skalaen simpelthen er for bred og fokuserer mere på mangler end på nytænkning og originalitet.

Hvad med at gøre det nemt for de studerende?

Men hvorfor ikke gøre det super simpelt? I Holland f.eks. går en studerendes (gymnasiale uddannelser) karakterskala fra 1-10. Det er lidt alá scoreskalaen. Vi går rundt og vurderer vores medstuderende – for det meste i middagspausen, hvor alle er samlet i en pærevælling i kantinen. ”Ham der er en 6’er, hende der er en 8’er”. Ja, selv visse lærer kan være med på skalaen, især ham der idræts-læren, som har b-klassen! Det er sgu da en skala, som man kan forholde sig til.
Det vil lyde mærkeligt, hvis vi skulle gå rundt og vurderer folk med inspiration fra 12-trinsskalaen. Hende der er en 7’er dvs. hun faktisk er en 8 og 9’er (ehh?), og ham der er en -3’er, hvilket vil sige at jeg faktisk aldrig har set ham (what?).

Hvornår indføres det her nye karakter-tiltag?

Men hvad skal der så stå i huen, når eksamenerne er bestået (formentligt) og det er tid til at feste hele studenterugen væk i dårlige beslutninger og efterfølgende dårlig ånde? Studentervognen er bestilt, ugen er planlagt, og du står nu inde til en afsluttende eksamen i religion (gab..). Men du glæder dig til at det er overstået, fordi så kan du få karakteren skrevet i huen og friheden ligger for døren. Men i foråret vil Tommy Ahlers og hans a-team efter planen have udarbejdet den nye skala, så hvad skal der overhovedet stå i studenterhatten? Bliver det ændret inden du bliver nyudklækket student? Det kan være, at det nye bliver bogstaver i stedet for tal.. Det kan være, at du får klip i huen som karakter eller et par håndflade af sensor – who knows?

Book Studenterkørsels forslag til den nye karakterskala:

Vi hos Bookstudenterkorsel.dk synes det er rigtig fint, at Tommy Ahlers og de andre ”hårdtarbejdende” politikere vil ændre karakterskalaen (IGEN..), men det skal gøres på den eneste rigtige måde… Med cocktails.

-3 = REN whiskey – hvis du er så ualmindelig uheldig at modtage denne karakter til din eksamen (sker det nogensinde?), så er ren whisky den eneste måde at få druknet sorgerne på. En Jameson whisky er her at foretrække, da den trækker tænder ud på selv den mest velbørstede person.

00 = Vodka Redbull – Vodka Redbull er en populær ”drink”. Den giver god energi og smager da også okay. Den eneste ulempe er, at der bliver taget rigtig dårlige beslutninger når den indtages. Og hvis du får 00 til din eksamen, så er det nok fordi du tog nogle dårlige beslutninger i løbet af året (laver du ikke lektier?!?!?).

02 = Isbjørn – ”alt over 02 er spildt arbejde” og ”If it ain’t broke, don’t fix it”. Isbjørn er den arbejdende mands drink. Det er en bælledrik, som nemt kastes i svælget uden at tænke over det. Med en syntetisk blå farve og forholdsvis lækker smag, sætter den sig stadiet over Vodka Redbull’en.
4 = Rom/Cola – En klassisk karakter har brug for en klassisk drink. Et 4-tal er ikke noget at undervurdere. Vores kronprins og kronprinsesse har 4 børn, der er fire kanter på en rektangel, der er 4 retninger i den her verden (Nord, Syd, Øst, Vest) og ved du hvad..? Der er 4 cl. rom i en rigtig rom/cola. Det hele går op i en højere enhed.

7 = Gin Hass – vores personlige favorit af flere årsager. Hvis man gerne vil ud på arbejdsmarkedet og evt. have et sabbatår efter gymnasiet, så er det ikke altid godt KUN at have høje karakterer (dette betyder selvfølgelig ikke, at man skal dovne den af). Et 7-tal fortæller arbejdsgivere, at du er en person der vægter det sociale lige så højt som det faglige. Derfor vælges Gin Hass her. En drink der ikke skal drikkes hurtigt, men nydes i et middelmådigt tempo.

10 = Mojito – nu begynder vi at komme derop hvor englene synger. Mojitoen er en eksotisk drink til den kulturelle og sofistikerede studerende. Det viser et primært fokus på det faglige, men der er også sat tid af, til at sidde med benene ud af vinduet en mandag aften og nyde denne famøse drink, imens solnedgangen pryder horisonten.

12 = Old Fashioned – flere af jer kender måske ikke til denne ekstraordinære drink. En simpel drink der inkluderer Whisky, sukker, bitter og appelsinskrald, men med en modbydelig svær fremgangsmåde. At få den her drink til at smage af succes, er en af de mest udfordrende ting i bartender-regi. Dette kræver enten ekstrem disciplin og fordybelse, eller en naturlig gave som ses hos de færreste. Derfor er denne drinks lig med et 12-tal.

Uanset hvad politikerne inde på Borgen bliver enige om, så skal alt nok gå. Det vigtigste ved at gå i gymnasiet er alligevel også studenterugen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *