Studenterkørsel i Varde

Hos Book Studenterkørsel har vi i denne omgang fokus på studenterkørsel i Varde i Vestjylland.
En tur med studentervognen i Varde byder på en masse smuk natur i nærområdet til Varde by, men også inde i byen, hvor Varde å slanger sig gennem byen og skaber grønne områder midt i byen.
Torvet ved Sct. Jacobi Kirke er byens hjerte, og det er også centrum for studenterkørslerne hver år sidst i juni.
Den brostensbelagte bymidte er spækket med butikker, hyggelige caféer og spisesteder.
Sommeren i Varde skydes for alvor i gang, når studenterne springer ud og viser sig i Vardes hyggelige gader og stræder.
En person, som bestemt må siges at have sat sit præg på det moderne Varde, er kunstmaleren Otto Frello.
Frello blev født i Outrup ved Varde, og er man fra byen, så kender man helt sikkert de flotte gavlmalerier ved Otto Frellos Plads, tæt på Varde Muesum, som er motiver fra Frellos eventyrlig univers, og af Varde by.
Og Varde er da helt bestemt også en eventyrlig by at køre studenterkørsel i!

Gymnasielivet i Varde

Alle de studenter, som fester på sommerens studenterkørsler, har enten gået på Varde Gymnasium eller på Varde Handelsgymnasium.
På Varde Gymnasium er der fokus på de kreative talenter, og har man interesser inden for film, musik og billedkunst så danner skolen ramme for, at man kan udforske sine talenter – også uden for skolens normale åbningstid.

På Varde Handelsgymnasium er der naturligvis fokus på business, men der er også tid til sjove arrangementer, som idrætsdagen, hvor eleverne klæder sig ud eller fodboldtuneringen ”The Firm”, hvor man spiller om den helt store pokal.

Begge gymnasier ligger i udkanten af byen, og lige ved siden af hinanden.
Der er altså grobund for venskaber på tværs af skolerne, og dette gør det også lidt sjovere, når I møder hinanden på studenterkørslerne.
Det er selvfølgelig helt tilladt at drille de andre på studenterkørslen, med sjove bannere eller kampsange som ”En studenterhue den skal være (indsæt selv huefarve)”. Det hører sig som oftest til en studenterkørsel.

Kongen på studenterkørselen

Selvom det selvfølgelig er dig der er kongen på din studenterkørsel, så er det nu en anden Konge vi her hentyder til.
I Varde er det nemlig fast tradition på studenterkørslen at besøge statuen af Kong Frederik d. 7, som står på pladsen foran det gamle rådhus.
Her bliver der danset, sunget og drukket rundt om den gamle konge.
Nogle formår endda at kravle helt op på statuen i deres festrus.
Lige ved siden af ligger en flot vandskulptur, som er en stor rund kugle i et bassin.
Det er derfor nærliggende for mange studenter også lige at aflægge denne et besøg, før turen går videre på studenterkørslen.
I bassinet går det vildt for sig, og mange ender med at få buksevand, og måske endda blive helt sjask våde.
Det kan dog være fint nok, hvis solen står højt på himlen og temperaturen er høj.

Varde er ikke den eneste by, hvor der er tradition for at danse eller bade ved en statue på byens torv.
Her kan du læse om studenterkørsel i nabobyerne Esbjerg og Ribe, og hvis du vil slå et slag for studenterkørsel, så læs vores blogindlæg Jylland vs. Sjælland, og afgiv din stemme om, hvem der gør det bedst!

Gamle studenterkørselstraditioner holdes i live

Vestjylland er et af de steder i Danmark, hvor man stadig holder ved den gamle tradition med hestevognskørsel som studenterkørsel.
Varde by passer også perfekt til studenterkørsel med hestevogn, da gaderne er smalle og brostensbelagte. Det giver en helt særlig stemning i byen, når hestevognene kommer travende gennem byen.
Mange vælger at køre studenterkørsel i to dage, hvor man så kan køre i hestevogn den ene.
Overvejer du om du skal vælge hestevogn eller studentervogn? Så kan du her læse mere om, hvad du skal overveje, når du booker studenterkørsel.
Måske er du mere interesseret i studenterkørslens historie sådan generelt, og hvis det er tilfældet, så kan du læse alt om det her.

En anden tradition, som er helt speciel for de byer der ligger tæt ved havet, er at tage ud til stranden og bade.
Har man derfor tid til overs i det travle studenterkørselsprogram, så kan man tage en tur ud i bølgen blå med studenterhuen på.
Det kan også være, at det du trænger mest til er drunkfood midt på turen.
Her er det ikke unormalt at se, at studentervognene lige svinger en tur forbi McDonalds Varde efter cheeseburgers og måske chili cheese tops?

Det sker i Varde i studenterugen og sommeren over

Selvom studenterkørsel nok er den største begivenhed i det, man populært kalder studenterugen, så er der super mange arrangementer at tage til i Varde.
Foruden en masse private studentergilder, så holder eksempelvis Havana og Pioner Bar hvert år studenterfester i studenterugen, med gode tilbud til alle dem med hue på.
Der er også Varde Open Air, hvor man kan lufte sin studenterhue, hvis man altså stadig syntes det er passende at beholde dem på – for ikke at tale om huens tilstand, som ofte bliver en del forværret gennem studenterugen, med klip, hak, øl og madrester.

Men før du kan ødelægge din hue på studenterkørsel, så skal I jo lige have booket en studentervogn!
På Book Studenterkørsel hjælper vi dig med at finde den bedste vogn – til den bedste pris!
I blogindlægget: Kom godt fra start ved booking af studentervogn, kan du læse mere om, hvordan I i klassen forbereder jer på at finde den bedst mulige vogn.
Ved at bruge Book Studenterkørsels søgemaskine er du dog godt på vej, og kan hurtigt danne dig et overblik over ledige vogne i Varde og priserne. Vi har både hestevogne og studentervogne, og er du i god tid, så er der også mange at vælge mellem.

Vi ønsker alle pøj pøj med studentereksamen, og så håber vi at I får en fantastisk studenterkørsel i Vardes gader og stræder.

Book jeres studenterkørsel nu