Lidt om Viborgs spændende historie

Skal du på studenterkørsel i Viborg, eller er du bare nysgerrig på at læse lidt om Viborg og studentertraditioner, så har vi skrevet en lille artikel om netop dette emne her.

Vidste du at Viborg betyder ”Helligt Bjerg”, at Viborg faktisk har en meget lang og central rolle i Danmarkshistorien?

Man mener at byen kan dateres helt tilbage til oldtiden, og man ved at fra vikingetiden var der mange handelsfolk, krigere, håndværkere og pilgrimme fra Jylland, som valfartede til det hellige bjerg, Viborg.

Viborg lå tæt på Hærvejen, som forbandt Viborg med andre store handelspladser. Dette gjorde Viborg til en attraktiv by, som var centrum for både religion, handel og politik. I Viborg boede der højadelige herremænd og katolske bisper, som var med til at skænke Viborg nogle af de fine bygninger, som stadig står i dag. Et af dem er Viborg Domkirke, som man helt sikkert er bekendt med i bybilledet, hvis man kommer fra Viborg.

Skal du køre med studentervogn gennem Viborgs gader, så kører du altså på veje som har eksisteret siden vikingetiden.

I middelalderen, nærmere 1307 stiftes den hemmelige orden Sangréal i Viborg. En hemmelig loge, som stadig eksistere den dag i dag. Hvem ved, måske er nogle af dine klassekammerater hemmeligt medlem? Måske er du?

Legenden går på, at der en julenat ankommer en tempelridder til Viborg. Med sig har han en hemmelig skat, men da han er syg, må han søge ly i Viborg, og han ender med at slå sig ned og stifte en hemmelig orden. Den hemmelige skat er der desværre ingen udenfor logen, der ved hvad er, men en skat som ofte bliver sat i forbindelse med tempelriddere er ”the holy grail”, eller på dansk “den hellige gral”.

Mystikken omkring den hellige gral har gennem historien været en stor kilde til inspiration for romaner og film. Seneste eksempel er nok Dan Browns ”Da Vinci Mysteriet”, hvor – spoiler alert – den hellige gral viser sig at være hemmeligheden om, at Jesus fik børn og altså har efterkommere i vores tid. Den mest gængse opfattelse af hvad den hellige gral er, er at det er det krus, som Jesus drak af ved den sidste nadver. Det siges at finder man gralen, og drikker af denne så kan man opnå evig ungdom.

Hvis denne mystiske skat i sandhed er gralen, og er du medlem af Sangréal, så vil vi da klart anbefale at du tager den med på studenterkørsel. Vi garanterer at du bliver festens midtpunkt.

 viborg_domkirke_4 

Studenterkørsel i Viborg

Som i resten af landet er studenterkørselstraditionerne, at man kører rundt til klassens familier og bliver fejret med boblevand, jordbær med chokolade og andre lækkerier. På selve turen indtages en stor mængde alkohol, som kommer til at være afgørende for, hvordan huen kommer til at se ud ved turens slutning.

I nogle byer er der tradition for, at man gør stop ved et af byens varetegn, som eksempelvis en statue eller et springvand, hvor man så danser eller bader.

Men en studenterkørsels-tradition som håndhæves i stort set alle byer er hue-reglerne.

Af de mest populære hue-regler kan vi fremhæve følgende, som oftest bliver håndhævet på studenterkørslen:

Der er eksempelvis mange, som klarer at få klippet firkanten i svedbåndet for en hel kasse øl. På en studenterkørselstur med en bagende sol og godt humør, kan man nemlig nemt få drukket op til en hel kasse øl på under 24 timer.

Til gengæld er det kun de mest udholdende, der på dagen for studenterkørselen kan holde sig vågen helt til næste solopgang, og derved opnå at få et hak i svedbåndet.

Det er også tradition i mange byer at hoppe i vandet, og derved få bølgetegnet i huen. I Viborg kan du få bølgen, hvis I kører jeres studentervogn ned forbi søerne og springer i vandet.

Har du planer om at fjerne din skygge fra huen helt, så er det her i Viborg at du skal gøre det.

Viborg har nemlig i mange år haft en af landets bedste sygeplejeskoler, hvilket i dag hører under VIA University Collage – Viborg.

Der vil derfor være mange unge smukke sygeplejersker af begge køn, som du kan forsøge at score, hvis du bliver indlagt til udpumpning. Klarer man denne bedrift, må man som sagt fjerne huens skygge helt.

Vi har dog endnu ikke hørt om, at en student har formået at fuldføre denne mission, men skal det ske et sted, er vores penge på Viborg!

viborg_sygeplejeskole

Studenterne i Viborg

Når der til sommer dukker røde huer op i studentervognene, samt i Viborgs gader og stræder, så kommer de sandsynligvis fra Viborg Gymnasium eller Viborg Katedralskole. Katedralskolerne stammer tilbage fra 1100- og 1200-tallet, og Viborg katedralskole er ingen undtagelse, og er et af de ældste af katedralskolerne i Danmark. Måske er Viborg Katedralskole også landets flotteste i sin nyklassicistiske stil og store græsareal. Det er det i hvert fald, hvis man spørger filminstruktør Niels Malmros, som af samme grund valgte skolen til kulisse i sin film Kærestesorger fra 2009.

Et andet skønt gymnasium i byen er Viborg Gymnasium og HF, hvor der både udklækkes røde og blå huer i juni måned. Som det fremgår af deres hjemmeside, så bestræber Viborg Gymnasium og HF sig på at skabe et fundament for unge, hvor de kan forløse deres fulde potentiale både menneskeligt og fagligt. Viborg Gymnasium og HF beskriver sig som et moderne, innovativ og internationalt orienteret, som ikke er bange for at afprøve nye læringsmetoder, og følge med tidens teknologiske udvikling. Vi håber at studenterne fra Viborg vil være lige så kreative og fremridsorienteret, som skolen lægger op til, når de skal på studenterkørsel gennem Viborg.

De blå huer i Viborg kommer med stor sandsynlighed fra Viborg Handelsgymnasium eller Viborg Tekniske Gymnasium, som begge hører under Mercantec. Mercantec skriver også i deres værdigrundlag, at de vil være frontløbere, som er på forkant med fremtiden. De beskriver sig selv med ord som; anderledes, nyskabende og eksperimenterende. Dette vil sandsynligvis også afspejle sig i studenterkørslen, hvor det jo netop gælder om at være nyskabende og anderledes, når man skal køre i sin helt egen unikt pyntede studentervogn, som jo helst skal skille sig ud fra de andre.

katedralskolen_viborg_2009-04-19

Natteliv

Viborg er også kendt for sit gode natteliv, og vil man møde studenter fra alle de forskellige gymnasier, så er en bytur lige hvad der skal til. Tidligere var Crazy Daisy stedet man tog hen, hvis man ville danse. I dag bor TemaBar og BarMix i de gamle lokaler, men det er stadig et af Viborgs førende steder, hvis man elsker at danse. Særligt på TemaBar er der mange unge mennesker at danse med, da aldersgrænsen er 18. Begge barer åbnede i oktober 2016, og er derfor helt nye og lækre at besøge. På TemaBar er konceptet en rejse til eksotiske Sydamerika. Første etage er inspireret af Rio de Janeiro, hvor man kan danse som var man til karneval, eller nyde farverige drinks i de dertil indrettede strandhytter. Tager man turen en etage op, så ender man i Havana, hvor der er god plads og mulighed for at sidde i store grupper og feste. Her er der en mere chill stemning, og også mulighed for at spille BeerPong.

Man kan også tage turen ned til Bar SMIL, hvor de også specialiserer sig i lækre drinks, god stemning og dansevenligt musik.

Er man ikke lige til fancy drinks og Sydamerikansk stemning, kan man også besøge en Irisk pub i form af The old Irish Pub, hvor der altid er god stemning, engelsk fodbold og koncerter med irske musikere. Man kan også tage turen til Zwei Grosse Bier Bar og opleve rigtig After-ski stemning, med dans på boerne og piger i Heidi-kostume.

Uanset hvad du er til, så kan du få den fedeste studenteruge i Viborg, og mangler du stadig studentervognen, så ved du hvor du skal lede.

Her fra Book Studenterkørsel ønsker vi alle kommende studenter i Viborg en fantastisk tur.

Book jeres studenterkørsel nu