Når de unge, nybagte studenter kører vogn, danser og synger, så er det ikke kun for deres egen eller underholdningens skyld. Traditionerne med studenterkørsel, sang, dans og studenterhue er alt sammen noget der hylder Danmark som nation – det er nemlig en tradition der har varet længe, og som meget gerne skal bevares i fremtiden.
Mere end 100 år gammel tradition
Traditionen om studenterkørsel går flere årtier tilbage. Et helt præcist årstal for hvornår det er begyndt, er svær at opspore, men flere årstal fremvises når man søger efter informationer herom. Der er udsagn fra mellem 1912 og slutningen af 1920’erne der viser, at der blev kørt studenterkørsel i disse tider. Ligeledes er der billeder af studenter i hestevogn. Et af billederne er fra 1941. Der findes ligeledes et billede fra Aalborg Katedralskole fra 1943, hvor de nybagte studenter kører hestevogn. Under besættelsen var både dans og studenterkørsel forbudt. De elever der blev student i 1943, var de første under besættelsen, der fik lov til at fejre den nyerhvervede studenterhue med dans og studenterkørsel. Også fakta, fundet i ’’Københavns Kronik nr. 85, juli 1999’’, viser, at Rødovre Politi havde en sag tilbage i 1982, der omhandlede godkendelse af påhængsvogne brugt til studenterkørsel. Manden, der var ejer til disse påhængsvogne, indrømmede, at han havde brugt påhængsvognene til studenterkørsel siden 1952.
En mand ved navn Jørgen Rishøj har skrevet en længere erindring fra hans unge dage, hvori han nævner sin tid som student i 1959. Her fortæller han, at de efter translokationen, hvor de fik deres eksamensbevis, kørte med hestevogn ind til Rådhuset, hvor de dansede om ’’Alspigen’’ (en skulptur), og derefter holdt fest. Jørgen Rishøj nævner ligeledes, at de i den efterfølgende tid festede hele natten hjemme hos de kammerater, der havde plads. Der er altså her antydning af en såkaldt ’’studenterrunde’’. Traditionen om, hvornår man begyndte at danse rundt om enten springvand eller skulptur, er ej heller præcist oplyst. Dog er der et billede på nettet der viser, at de nye studenter fra 1937 danser rundt om ’’Krinsen’’ på Kongens Nytorv i København. Dansen er altså også en gammel tradition, der hørte med, når man blev student. Om traditionen om studenterkørsel går endnu længere tilbage, og præcist hvilket årstal traditionen startede, er meget svær at finde. Faktum er dog, at traditionen om studenterkørsel kan spores langt tilbage i tiden og det er en tradition, der har udviklet sig gennem årtierne.
Man kan se ud fra billederne der er fundet på nettet, at man startede med at bruge hestevogn som transportmiddel til studenterne. Her kørte man fra gymnasiet og ind til byen for at danse om ’’byens statue.’’ Op gennem tiden har traditionen dog udviklet sig, og i dag er det primært lastbiler der bliver brugt til studenterkørsel. Ofte er der tale om gamle restaurerede veteranlastbiler, men også almindelige transportlastbiler benyttes til vognkørslen. I nyere tid peger tendensen mod, at opbygningen af køretøjerne bliver mere og mere gennemført. Her snakker vi både lad med store professionelle anlæg, lyseffekter og køleskabe til de unges drikkevarer. Ligesom man i gamle dage brugte bøgegrene som pynt, er dette stadig tilfældet i dag. Men også, flag, bannere, balloner osv. er kommet til. Man ser dog stadigvæk studenter, der holder fast ifølge de helt gamle traditioner ved at køre med hestevogn. Ligeledes er der også studenter der finder mere alternative former for transport ind til byen, såsom tandemcykler eller almindelige cykler.
Fra elev til student
I dag starter studenterkørslen umiddelbart efter translokationen på gymnasiet. Det er her eleverne får deres eksamensbeviser og her man endegyldigt er færdig med at være elev på gymnasiet. Herefter er traditionen, at man skal køre studenterkørsel hjem til samtlige forældre til eleverne i den enkelte klasse. Det er flere steder i Danmark almindeligt, at man undervejs på studenterkørslen, kører ind forbi et centralt sted i byen, hvor de unge, nyudsprungne studenter danser om enten et springvand eller en markant skulptur – præcist som man ved de gjorde ’i gamle dage’ – hvorefter de fortsætter med studenterkørslen hjem til forældrene.
Professor Margit Warburg, har skrevet en artikel om den transformation der sker, når unge går fra at være elever på gymnasiet til at blive studenter. Margit Warburg mener, at transformationen er et klart overgangsritual og for at kunne forklare dette, har hun i sin artikel benyttet sig af den tyske etnolog, Arnold van Genneps, model om tre faser man gennemgår i et overgangsritual.
Den første fase er seperationsfasen. Det er her de kommende studenter skilles med gymnasiets andre elever og hinanden, for at forberede sig til at kunne bestå deres kommende eksaminer. Selvom den enkelte elev bliver afbrudt af flere eksaminer, så forbliver man altså i seperationsfasen indtil den sidste mundtlige eksamen. Det er først efter denne eksamen, som skal være bestået, at eleven kan få sin studenterhue på.
Der er tradition for, at det enten er læreren, forældre eller en helt tredje, der giver eleven sin studenterhue på. Det er ligeledes efter den sidste mundtlige, beståede eksamen, at eleven indtræder i en ny fase. Denne fase hedder liminalfasen. I denne fase står eleven mellem to tilstande. Man har lige bestået sin sidste eksamen og er altså helt færdig som gymnasieelev, men er alligevel ikke helt færdig med gymnasiet endnu. Dette sker først ved translokationen, hvor man får sit eksamensbevis. Ved translokationen er eleverne klædt festligt på, alle har som regel studenterhue på og traditionen tro er pigerne klædt i hvidt. Når translokationen på gymnasiet er overstået, indtræder den sidste fase i overgangsritualet fra elev til student. Det er inkorporationsfasen og den begynder med køreturen i studentervogn fra gymnasiet og rundt til elevernes forældre. Køretøjet er traditionen tro pyntet med bøgegrene, flag, balloner og banner. Turen hjem til elevernes forældre er til dels en lykønskningshandling fra forældrenes side. Men det er ligeledes en markering af klassens endegyldige ophør efter 3 års sammenhold i gymnasiet. Hele traditionen med turen rundt i studentervogn er en markering i samfundet, der viser og hylder de nye studenter. De synger, larmer, fester og folk omkring dem hilser og dytter. Folket fejrer altså de nybagte studenter og byder dem velkommen – de inkorporerer dem i samfundet efter den hårde og lange tid i deres overgang fra at være elev, til at blive student.
Studenterkørslen fortsætter som regel kun en enkelt dag, men festlighederne fortsætter i form af en ’’studenterrunde’’, der er af forskellig varighed, alt efter hvad man i klassen har aftalt. Efter studenterrunden trænger man ofte bare til sommerferie og afslapning, hvor man i ro og mag kan tænke tilbage på sin gymnasietid med et smil på læben og nyde sin studenterhue med stolthed. Herefter venter nye udfordringer og beslutninger der skal træffes. Skal man læse videre? Skal man holde et sabbatår med arbejde? Skal man ud at rejse?
Ligesom studenterkørslen har gennemgået en udvikling igennem tiden, har studenterhuen det også. Den danske studenterhue har sin historiske oprindelse tilbage i 1850’erne. Her var huen hvid med rødt bånd. Det var i første omgang kun mændene der fik studenterhuer. Først i 1930’erne begynder kvinderne, at tage den hvide hue med det røde bånd til sig. Da studenterhuen kom til var den knyttet til studentereksamen (STX), der på dette tidspunkt var det eneste gymnasium i Danmark. Der var status i at have en studenterhue, idet meget få blev studenter dengang. Men i 1970’erne indtræder nye gymnasiale uddannelser, såsom Handelsgymnasiet (HHX), Teknisk Gymnasium (HTX) og HF. I forbindelse med de nye gymnasiale uddannelser kom der flere forskellige farver af bånd til huen. Handelsgymnasiet bærer en hvid hue med konge-blåt bånd, Teknisk Gymnasium en hvid hue med marine-blåt bånd og HF en hvid hue med lyseblåt bånd. Foruden at disse gymnasier også kunne få studenterhuer, begynder de ligeledes at køre studenterkørsel.
Ikke alle må køre vogntur
Det er i dag stadigvæk kun de fire ovennævnte gymnasiale uddannelser der lovmæssigt kan køre studenterkørsel. Det vil sige at alle andre uddannelser, f.eks. de 2-årige erhvervsuddannelser eller EUX, ikke har tilladelse til at køre studenterkørsel. Dog kom Folketinget med et forslag til Regeringen om ændring af denne lov tilbage i folketingsåret 2014-2015. Folketinget ønsker, at de unge der tager en 2-årig erhvervsuddannelse, får tilladelse til at køre studenterkørsel. Det vil således i alt være 114 ungdomsuddannelser der får mulighed for lovmæssigt at køre studenterkørsel, hvis beslutningsforslaget gennemføres. Hertil mener Folketinget ligeledes, at man skal navngive kørslen ’’ungdomsuddannelseskørsel’’ fremfor ’’studenterkørsel’’. Ligesom Folketinget vil gøre det muligt for erhvervsuddannelserne at køre studenterkørsel, har eleverne på erhvervsuddannelserne allerede nu mulighed for at få sig en studenterhue – eller ’’uddannelseshuer’’, som de bliver kaldt. Det er bl.a. muligt at få sig en uddannelseshue, hvis man har uddannet sig til frisør, SOSU-assistent eller landmand.
I og med, at der sker ændringer for studenterkørslen, sker der ligeledes opstramning af reglerne herom. Opstramningen af regler for studenterkørslen går tilbage til 2014, hvor Rigspolitiet valgte at gennemføre en kontrolaktion af de veteranlastbiler der skulle ud og køre studenterkørsel med de nye studenter. Politiet påtalte i denne forbindelse manglede kontrolapparater, der registrerer køre- og hviletider for chaufførerne. Dette skabte stor debat, idet de daværende studenter kunne risikere at gå glip af studenterkørslen – tiden var knap og der var stor usikkerhed om udbyderne kunne nå at få installeret kontrolapparat i vognene. Bl.a. af denne årsag valgte politiet, at give udbyderne af studenterkørsel med veteranlastbil, chancen for at få installeret et kontrolapparat frem til 1. august 2015, hvorfor studenterkørslen alligevel blev afholdt dette år. Derfor er det en god idé at sikre sig, den lejede lastbil til studenterkørsel overholder de gældende regler herom, inden man indgår en bindende aftale. Dette er bl.a. ét af de punkter Book Studenterkørsel hjælper til med at kontrollere og give et nemt overblik over.
Traditionen med studenterhue, studenterkørsel og dans kan altså spores langt tilbage i tiden. Nok har transportmidlerne for studenterkørsel udviklet sig og gymnasier og studenterhuer er kommet til, men traditionen herfor er stadigvæk en essentiel del af dét at blive student i Danmark og det skal den blive ved med at være.