Studenterkørsel vs. ungdomsuddannelseskørsel?

studenterkørsel råb

Studenterkørsel er en tradition der kan spores langt tilbage i tiden – og ifølge traditionen, har retten til studenterkørsel altid tilhørt gymnasierne. Siden 1970’erne har det kun været STX, HHX, HTX, og HF studenter, der lovmæssigt har kunnet fejre deres studentereksamen med studenterkørsel. Alle andre ungdomsuddannelser der har søgt om tilladelse hertil har fået nej – man skal nemlig søge om tilladelse til at køre studenterkørsel hos politiet. Som regel er det den enkelte udbyder af studenterkørsel der sørger for at indhente kørselstilladelsen. Dette gøres ved at udfylde en ansøgningsblanket og indsende den til politiets administrative centre i enten Midt- og Vestjyllands Politi og Københavns Vestegns Politi, alt efter hvilket geografisk område der skal køres i.
Der er igennem årene blevet udtrykt utilfredshed omkring lovgivningen af hvem der må – og ikke må – køre studenterkørsel, og flere kalder det for ’huesnobberi’. Her i starten af 2016 bliver emnet stadigvæk diskuteret og er altså lige nu højaktuelt for alle de kommende elever der afslutter deres ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er nemlig, om de kommende EUX-studenter og alle med en 2 årig ungdomsuddannelse, skal have lov til at køre studenterkørsel eller ej. Skal traditionen om studenterkørsel erstattes af ungdomsuddannelseskørsel?

Men hvad er forskellen egentlig på de gymnasiale uddannelser, der lige nu må køre studenterkørsel, og den ’nye’ EUX-uddannelse?
EUX-uddannelsen er en lidt anderledes ungdomsuddannelse end de andre gymnasiale uddannelser. Et EUX-forløb er en tilrettelæggelse af en erhvervsuddannelse, hvor man skal have fag på gymnasialt niveau i forbindelse med en erhvervsuddannelse. Man har altså både fag som man har på gymnasiet samtidigt med, at man er i praktik og får undervisning der passer til den valgte erhvervsuddannelse. Varigheden af et EUX-forløb varierer alt efter hvilken erhvervsuddannelse man har valgt. I sidste ende vil varigheden af en EUX-uddannelse dog være længere end en ’almindelig’ 2 årig erhvervsuddannelse. Man afslutter et EUX-forløb med en eksamen. Denne indeholder 6 prøver i forskellige fag på gymnasialt niveau og en mundtlig eksamen, hvor der tages udgangspunkt i en større skriftlig opgave, der bliver udarbejdet under EUX-forløbet. Består man forløbet, får man både det sædvanlige erhvervsuddannelsesbevis og et EUX-bevis med karakterer, ligesom man får et eksamensbevis i gymnasiet. Hermed kan man med en EUX-eksamen både læse videre på en videregående uddannelse på samme vilkår som andre studenter, men man kan også få en elevplads. Det er blandt andet af denne grund, at der er flere fortalere for, at EUX-studenterne skal have ret til at søge om tilladelse til at køre studenterkørsel.
Som tidligere omtalt, er diskussionen om studenterkørsel og hvem der skal have ret til dette, igen blusset op her i starten af det nye år. En af fortalerne for, at de kommende EUX-studenter skal have lov til at køre studenterkørsel, er formanden for Landssammenslutningen af handelsskoleelever, Steffen Krogsgaard Andersen. Han har i samarbejde med 38.000 handelsskoleelever startet en kampagne d. 19. januar 2016, der skal gøre det muligt for de første EUX-studenter, at fejre deres afslutning på ungdomsuddannelsen med studenterkørsel til sommer. Steffen mener det er absurd, at det kun er de studieforberedende gymnasier der må køre studenterkørsel og at det er på tide at ’udvide’ reglerne om studenterkørsel. For ham er det lige meget hvilken uddannelse man har taget – det er det sociale aspekt ved vognkørsel og muligheden for at fejre en afsluttet uddannelse, der er det essentielle for ham.

Skal EUX have lov til at køre eller ej?
Ekstrabladet.dk har foretaget en afstemning om hvorvidt danskerne mener, at EUX-studenterne skal have lov til at køre studenterkørsel eller ej. Afstemningen viser, at 48,53% mener, at de skal have lov til at køre studenterkørsel, hvor 46,28% mener, at de ikke skal have lov. Danskerne er altså ret uenige i spørgsmålet om EUX-studenterne skal have lov til at køre studenterkørsel eller ej.
Nogle der ligeledes er fortalere for, at der bliver ændret i bekendtgørelsen for studenterkørsel er 8 politikere fra Dansk Folkeparti, herunder Jens Henrik Thulesen Dahl, Kenneth Kristensen Berth, Tilde Bork, Susanne Eilersen, Marlene Harpsøe, Martin Henriksen, Peter Kofod Poulsen og Peter Skaarup. I folketingsåret 2014-2015 kom disse politikere med et forslag om, at regeringen skal ændre bekendtgørelsen om studenterkørsel, så flere ungdomsuddannelser kan få tilladelse til at fejre deres afslutning med studenterkørsel. Dette inkluderer både EUX-studenterne og de elever, der afslutter en 2 årig erhvervsuddannelse. Politikerne mener, at det vil betyde meget for de unge, at flere får muligheden for at fejre den afsluttende eksamen eller uddannelsens afslutning med vognkørsel. De mener ligeledes, at en ændring i bekendtgørelsen om studenterkørsel kan have en positiv indflydelse på eleverne. Blandt andet siger de, at det kan være motivationsfremmende at have en studenterkørsel at se frem til, for de elever der ligger på grænsen til at dumpe. Ifølge politikerne vil eleverne formegentligt gøre en ekstra indsats for at bestå, så de ikke går glip af den sociale aspekt der ligger i studenterkørsel. I forlængelse heraf mener politikerne, at navnet ‘studenterkørsel’ skal erstattes af ‘ungdomsuddannelseskørsel’, så ordet omfavner alle elever der, ifølge dem, skal have muligheden for at fejre deres afsluttende eksamen eller uddannelse i studentervogn.

Ligeværdige uddannelser
Uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, udtalte sig i 2015, kort efter beslutningsforslaget blev fremsat, i et interview til en artikel på Berlingske.dk omkring de erhvervsuddannedes ret til studenterkørsel. Her siger han blandt andet, at studenterkørsel kan være en hjælpende hånd til, at samfundet vil anerkende, at de erhvervsuddannede er lige så meget værd som studenterne. Ydermere har chefkonsulent, Heike Hoffmann, udtalt, at det vil kunne give erhvervsuddannelserne et tiltrængt imageløft og dermed gøre uddannelserne mere attraktive for kommende elever, der skal vælge hvilken vej de vil gå efter folkeskolen.
Der findes i alt 114 boglige og faglige ungdomsuddannelser. Der er 108 erhvervsrettede ungdomsuddannelser, 5 gymnasiale ungdomsuddannelser (STX, HTX, HHX, HF og IB) og en uddannelse der er en blanding af disse – nemlig EUX-uddannelsen. Det er altså alle disse 114 ungdomsuddannelser der ifølge forslagsstillerne til beslutningsforslaget, skal have ret til at søge om tilladelse til at køre studenterkørsel. Første behandling af lovforslaget begynder den 9/2-2016. Dato for 2. behandling er endnu ikke offentliggjort. De kommende EUX-studenter og de afsluttende erhvervsuddannede ved altså endnu ikke, om de kan få lov til at fejre eksamen og svendebrev med studenterkørsel til sommer.