Traditionen om studenterkørsel går langt tilbage i tiden. De ældste udsagn man har kunnet finde, stammer tilbage fra 1912 og et sted mellem 1920’erne. Dengang var det kun de røde STX-studenter der måtte fejre deres eksamen med studenterkørsel i hestevogn. Senere kom både blå HHX og HTX-studenter til, og de fik samme rettigheder til studenterkørsel som STX-studenterne.
Siden da har lovgivningen været, at kun studenterne fra de gymnasiale uddannelser måtte køre studenterkørsel. Dvs. elever der har taget en erhvervsuddannelse eller andet, ikke har måttet fejre deres eksamen med studenterkørsel.
De erhvervsuddannede har alligevel i et stykke tid haft nogle af de samme rettigheder som de gymnasiale studenter. Nogle af de erhvervsuddannede har i et stykke tid kunnet få sig en hue, ligesom studenterne på de gymnasiale ungdomsuddannelser får en, når de er færdige med den sidste eksamen. De erhvervsuddannede får også et svendebrev – et bevis på, at de har bestået deres eksamen og altså er uddannede, ligesom at studenterne får et eksamensbevis.
EUX business er en ny gren udenfor ungdomsuddannelser. Den giver nemlig både en gymnasial eksamen og erhvervskompetencer. Dvs. at man altså både har mulighed for at komme direkte på universitetet, men altså også at gå direkte ud i erhvervslivet og få sig en praktikplads.
Denne form for uddannelse var et led i, at diskussionen om retten til studenterkørsel blev igangsat. For hvorfor skulle EUX-studenterne ikke have ret til at køre studenterkørsel, når nu de ville få en gymnasial studentereksamen? Derudover mente mange politikere, at en ændring i bekendtgørelsen kunne give erhvervsuddannelserne et imageløft og øget motivation hos de unge. Jens Henrik Thuelsen Dahl (DF), der var ordfører på lovforslaget mente, at en lovændring var et vigtigt signal at sende de erhvervsuddannede – at de også måtte blive hyldet og fejre deres afsluttende uddannelse. Han mente, at man på denne måde som samfund ville anerkende, at erhvervsuddannede og eleverne med en studentereksamen er ligeværdige.
Tilbage i folketingsåret 2014-2015 kom Folketinget med et forslag til Regeringen om, at denne lov om, at studenterkørsel kun er forbeholdt elever med en gymnasial ungdomsuddannelse, skulle ændres. Lovforslaget lød således, at alle 114 boglige og faglige ungdomsuddannelser skulle have lov til, at fejre deres afsluttende ungdomsuddannelse med studenterkørsel – eller’’ungdomsuddannnelseskørsel’’ som de kaldte det tilbage i 2014-2015. Siden da har emnet været meget debatteret, og man er nu kommet frem til en beslutning. Allerede fra 1. Juni 2016, kan alle 114 ungdomsuddannelser køre studenterkørsel – eller som det nu hedder ’’eksamenskørsel’’.
Transportministeren Hans Christian Schmidt (V) og mange andre politikere mener, at det er på høje tid, at flere får lov til, at tage del i den festlige, danske tradition. Bekendtgørelsen lyder derfor nu, at det er alle unge der afslutter en ungdomsuddannelse på minimum 2 år, der kan fejre det med eksamenskørsel. Dette omfatter i alt 114 boglige og faglige ungdomsuddannelser.
Studenterkørsel er altså ikke længere kun forbeholdt de gymnasiale studenter. Alle unge der afslutter en ungdomsuddannelse af minimum 2 års varighed kan allerede fra i år, 1. Juni 2016, fejre deres afsluttende eksamen med eksamenskørsel.