Kom godt fra start ved booking af studentervogn

Sådan kommer I godt fra start

Måske er du lige startet i 1.g, eller måske har du allerede gået i gymnasiet i, hvad der føles som en evighed – alligevel er der stadig lang tid til den søde studentertid, og det sidste du tænker på er, hvornår I skal begynde at anskaffe jer en studentervogn.
Selvom vejen er lang endnu, og der både er gymnasiefester, studietur og gallafest som skal planlægges, så er det faktisk vigtigt at være i god tid, hvis man vil have booket en god studentervogn til en rimelig pris.
Dette blogindlæg vil give dig og din klasse nogle gode råd til, hvordan I allerede nu kan forberede jer til den store dag med studenterkørsel.
Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, så har vi lavet en nyhedsmail, som kan minde dig og klassen om, hvornår I skal til at tænke på at få booket, så I ikke ender på en gammel rustvogn.
Du kan tilmelde dig og din klasse lige her.
Booking af studentervogn

Vælg studenterkørselsrepræsentanter nu

Der er forskellige traditioner for, hvem der har ansvaret for studenterkørslen i klassen.
I nogle klasser vil ansvaret tilkomme elevrådsrepræsentanterne eller medlemmerne af festudvalget, og i nogle klasser vælger man specifikt to studenterkørselsrepræsentanter eller et studenterkørselsudvalg.
Det er som sådan lige meget, om I opretter et særligt udvalg til studenterkørsel, eller beslutter jer for at lade en af klassens andre udvalg have ansvaret. Det er bare en god ide at komme godt fra start, så der pludselig ikke opstår en situation, hvor ingen rigtig tager initiativ til at få booket en studentervogn.
Når I skal vælge studenterkørselsrepræsentanter, så er det en rigtig god ide, at vælge 2-4 personer, som gerne vil stå for at finde den perfekte studentervogn.
Det er dels en god ide fordi det altid er sjovest at arbejde sammen om en social begivenhed, men også fordi man kan risikere at nogen skifter klasse eller dropper ud.
Det gode ved at få valgt sine repræsentanter tidligt er også, at I derved har god tid til at finde ud af, hvad I ønsker jer for en vogn, og også begynde at spare sammen.
En studentervogn er nemlig ikke billig, men hvis man sætter lidt til side af gangen, at så kan man godt nå at spare en del op, inden man skal betale for studentervognen.
spar op til studenterkørsel

Hvad skal man lave i studenterkørselsudvalget?

Den vigtigste opgave er selvfølgelig at finde en studentervogn til klassen.
Men det er bare ikke lige så nemt som det lyder, for det kan faktisk en del research at finde frem til en god vogn.
Vognen skal havde de rigtige forsikringer, fartskriver, være godkendt til at kunne køre med det antal studenter I er i klassen, og måske også være registreret til kørsel i miljøzone, hvis I skal ind og køre i en større by.
Hertil kommer om I skal betale ekstra for benzin og km, om rengøring er med i prisen, og om den vogn I ser på overhovedet er ledig, og kører i jeres landsdel.
Alt dette har vi gjort 100 gange nemmere med vores søgemaskine på Book Studenterkørsel.
Når I søger på jeres postnummer, angiver hvor mange studenter I er og vælger en dato, så får I vist nøjagtig de vogne, som er godkendt til en klasse på jeres størrelse, som kører I jeres geografisk område, og som er ledig på jeres ønskede dag.
Skal I køre i miljøzone, det vil sige enten Aarhus, Aalborg, Odense eller København, så trykker I blot ”ja” til Miljøzone i søgefeltet.
I vil altså kun få vist de vogne, som er relevante for jeres klasse, hvilket bestemt sparer jer for en masse tid.
Det vil desuden være markeret tydeligt, hvad der indgår i prisen så som benzin, rengøring og musikanlæg.

Hold et fællesmøde på klassen om studenterkørsel

Da mange ser frem til den store dag, hvor man endelig kan slå sig løs uden at skulle spekulere over lektier, karakterer og eksamen, så er det også naturligt at man i en klasse har forskellige forventninger og ønsker til studenterkørslen, og ikke mindst studentervognen.
Derfor kan man som repræsentant for studenterkørselsudvalgt med fordel holde et møde med klassen, hvor man skitserer de forskellige muligheder for studenterkørsel, og herefter diskuterer forventninger og ønsker på klassen.

De forskellige muligheder for studentervogne er helt kort skitseret her:


Hestevogn – den gode gamle tradition.
Transportlastbil – klassikeren.
Veteranlastbilen – Retro cool!
Og så er der de specialbygget studentervogne, som må siges at være, luksus udgaven.
luksusvognene kommer i alle typer af vogne, men er kendetegnet ved kun at blive brugt til studenterkørsel, som den jo er specialbygget til.
Alle har deres helt egen charme og fordele, og det er oplagt at lave en lille præsentation for klassen, så I bagefter kan blive enige om, hvad der passer bedst til jeres klasse.
Så ved I som studenterkørselsrepræsentanter, hvad I skal lede efter, når der skal findes en studentervogn.
Ønsker I flere tips til valg af studentervogn, kan I læse denne artikel, som give gode råd til hvad I skal overveje når I booker studentervogn. Når det så er ved at være tid til at I skal have bestilt vognen, kan I holde endnu et møde, hvor studenterkørselsudvalget/repræsentanterne kan præsentere klassen for mulige vogne.
I kan derefter lave en afstemning om, hvilken en I ønsker at booke.
En anden ting I også kan tage op her på det første mødet er, om I skal vælge at køre en eller 2 dage.
Er I en stor klasse, så kan det godt blive et meget stramt program, hvis man skal nå rundt til alle på én dag.
Man kan derfor med fordel vælge at sprede festen til to gode dage.
En anden mulighed er også at forældre kan slå sig sammen om 1 stop. Det er også en måde at spare tid på, hvis man kun har 1 dag til rådighed.
Det er også en god ide at tale om prisen, og blive enige om et prisniveau i klassen, som repræsentanterne kan have for øje, når de skal finde en vogn.
Hvis I tidligt får undersøgt hvad priserne er for studenterkørsel, så kan I også allerede nu begynde at samle penge ind til ene fælles studenterkørsels konto.

Priser for studenterkørsel

Prisen for studenterkørsel varierer lidt fra år til år, men også alt efter hvor I landet man skal køre sin studenterkørsel.
Vi har set priser fra mellem 10.000kr – 50.000kr, så der er god grund til at tjekke markedet ud før man booker sin vogn.
Mange udbydere skriver ikke deres priser på hjemmesiden, og man skal derfor tage kontakt og spørge om at få et tilbud på en studenterkørsel.
Det kan godt tage sin tid at skulle hente tilbud fra forskellige udbydere af studenterkørsel for at kunne sammenligne. Det har vi gjort op med på Book Studenterkørsel, hvor du nemt at se prisen. Både den samlede pris for hele klassen, men også prisen pr person.
I kan derfor nemt danne jer et overblik over, hvad prislejer er i jeres landsdel, og fremlægge dette for klassen.
Når studentervognen skal bookes, så er det normalt at man skal ligge et depositum for at kunne få vognen reserveret.
Det gør derfor bookingprocessen nemmere, hvis studenterudvalget allerede har samlet penge ind.
Det ville nemlig være super ærgerligt, hvis jeres drømmevogn blev taget af parallelklassen, bare fordi I ikke nåede at samle penge ind i tide.