Få den fedeste studentervogn i byen

– en guide til banner, pynt og meget mere.

For mange er studenterkørslen den største begivenhed i studieårene, og derfor betyder det meget, at dagen lever op til de mange forventninger man som kommende student har til turen. Desværre er man ikke selv herre over vind og vejr, men man kan gøre meget for at forberede sig og sætte rammerne for, at festen kan leve op til de høje forventninger.

En vigtig ramme for festen er naturligvis selve studentervognen, som I måske, måske ikke, allerede har booket.
Hvis ikke, kan I læse mere om hvilke overvejelser det er godt at gøre sig inden man booker studentervognen lige her.
I kan også søge jer frem til ledige studentervogne ved at klikke her.

Når vognen er sikret, kan I begynde at planligge turen, og det er her I kan forberede jer, så studenterkørslen bliver en succes.

Sådan skaber I rammerne for en legendarisk studenterkørsel

En flot pyntet studentervogn er super vigtigt for, at turen bliver uforglemmelig.

Er vognen festligt udsmykket med masser af balloner, bøgegrene og sjove bannere, så skaber det også en god en atmosfære, der giver en lyst til at feste og slå sig løs.

Hvad skal der så til for at pynte en flot studentervogn?

Én ting er helt essentielt i pyntningen af studentervognen, og det er naturligvis banneret!

Der findes mange måder at lave sit banner på, lige fra grafik tryk til et old school banner lavet med stof og maling.

Vi vil gerne slå et slag for et old school studenterbanner, som er det mest traditionelle, men også den billigste løsning for er SU budget.

Der er dog lige et par ting, som er værd at have forberedt inden man lader sin kreativitet udfolde sig på et gammelt lagen.

Vælg et ordentligt lærred til dit banner

Med et godt fundament at skabe jeres banner på, er I allerede godt på vej med at få lavet et fedt banner.

Her er materialet en væsentlig faktor, for det er ikke alle overflader der egner sig til at blive malet på.

En hvid presenning kan virke som et praktisk valg De er vandtætte, har runde metaløjne i hjørnerne til at binde banneret fast med, men de er ikke egnede til at male på.

Da en presenning jo netop er vandafvisende, så vil malingen ikke kunne sætte sig ordentligt fast på banneret, og malingen vil simpelthen glide af ved den mindste dråbe vand.

Et gammelt bormuldslagen, kan være fint nok, men ulempen ved dette materiale er, at det ofte er meget tyndt og blødt, og det kan være svært at styre når man skal til at male på det.

Når det hænges på vognen, så er der også stor fare for at det flagre en del, og så det kan være svært at læse, hvad I har skrevet på banneret.

Et godt lærred til studenterbanneret er et forholdsvist fast og stift materiale og som kan tage imod maling, så det tørre ordentligt ind.

Bormuld er et fint materiale til et studenterbanner, men husk at jo mindre elastik der er i stoffet, jo nemmere er det at male på.

Når I har skaffet jer et godt stykke stof, så er det en god ide at få syet kanterne med et kantbånd. Dette vil forstærke banneret, så det ikke rives itu, men også gøre at banneret retter sig bedre ud, når det hænges på siden af studentervognen.
Det er ligeledes vigtigt at I får strammet banneret godt ud, så I så vidt muligt undgår at banneret blafre i vinden.

Kan man skaffet et godt stykke stof med metaløjne i hjørnerne, så er dette optimalt til at binde stor eller strips i, og til at få banneret til at hænge lige.

Vælg den rigtige maling

Man behøver ikke have haft billedkunst på B for at male et flot banner, hvis I har styr på det grundlæggende, så er I godt på vej.

Foruden det gode banner-lærred, så er malingen næsten lige så vigtig som lærredet.
Da det jo ikke er alle gymnasier der har et billedkunstlokale, hvor man kan låne materialer, så skal I sandsynligvis ud og købe både maling og pensler.

Igen er det ikke helt ligegyldigt, hvilken maling I vælger at købe.

Skriften på jeres banner skulle jo gerne fremstå klar og tydeligt, så alle kan læse de sjove bannere.

Desuden skal malingen også være vandtæt, hvis der skulle komme en regnbyge, eller hvis der skulle blive spildt lidt øl ned af vognen.

Gå derfor akrylmaling, når I skal købe maling.

Akrylmaling er velegnet til at male på stof, og så fremstår farven kraftigt og tydeligt på banneret. Når først den tørrer helt ind, er den også vandtæt.

Det træder desuden mere tydeligt frem, end hvis I eksempelvis købte spraymaling. Spray maling kan virke som en nem løsning, men resultatet bliver sjældent godt, hvis man ikke er vant til at arbejde med det.


Der er stor forskel på om I skriver på banneret med akrylmaling eller spraymaling.

Hvis I vil spare penge, kan man i princippet nøjes med primærfarverne blå, rød og gul, samt en hvid og en sort maling.

Har man disse, kan man blande sig frem til både, lilla, orange og grøn. På primærhjulet kan man se, hvordan farverne kan blandes.
Er man ikke den store maler, og vil man ikke fedte rundt med alt det maling, så kan man også bare købe alle farverne.

Jo flere farver I har på banneret, jo mere iøjefaldende vil jeres banner naturligvis også være, men pas på der ikke kommer alt for mange elementer på banneret, for da vil jeres tekst drukne i alle de mange farver og figurer på billedet.

Nogle gange er et enkelt design, det som fremmer budskabet bedst.

 

På farvehjulet kan du se, hvordan man kan blande forskellige farver, når blot man har de tre primærfarver.
Blå. Gul. Rød.

 

Hvad skal der stå på banneret?

Teksten på banneret er naturligvis det allervigtigste for et godt studentervognsbanner.

Vi skal naturligvis ikke bestemme, hvad I skal skrive og teksten skal jo også gerne være personlig og passe til jeres klasse.

Men mangler I lidt inspiration, så kan I her læse lidt mere om nogle af tendenserne for studentervognsbannere:

1 Studenterbanner rimer på..?

Noget der kendetegner rigtig mange studenterbannere er at teksten rimer.
Eksempelvis: ”Det er uden at lyve, vi blev studenter alle 20” eller ”3 år med slid – nu er det fandme partytid”.

Det gode ved rim er at de er lette at huske. Så vil man have et studenterbanner, som folk skal ligge mærke til og huske, så er rimet et godt redskab at bruge.

Rimet går da også igen på rigtig mange typer af bannere, og vil 100% gå igen i mange af de følgende tendenser, som vi har lagt mærke til hos Book Studenterkørsel.

Det er uden at lyve, vi blev studenter alle 20

2. Det flabede banner

Et banner med et godt diss, er super populært og sjovt.

Det er især de ”forkerte” farvede huer, som bliver drillet på denne type af banner.

Et eksempel kunne være: ”Vores hue er svær at få – men heldigvis fås den også i blå”.

Eller den klassiske ”En studenterhue den skal være…” og så bliver sætningen ellers fulgt op af enten en blå eller rød hue.

Et tredje eksempel er til alle HF’erne. De kan skrive noget ala: ”Mens I venter bliver vi studenter” med hentydningen til, at de andre har et helt år endnu, mens HF’erne klarede studentereksamen på 2 år.


3. Et takkende banner

En tredje tendens er at sige tak til alle de mere eller mindre lovlige hjælpemidler, som har hjulpet med til, at hive huen hjem. Her er de mest typiske:

”Vi takker Google og Wikipedia for huerne” eller ”Det var alt for let – tak til studienet”

Hånden på hjertet, så er det nok de færreste der ikke lige har været en smut inde på Wikipedia, for hurtigt at få en resume af en tekst man ikke liige fik læst til timen.

En anden form for taknemmelighed er at lave et banner, som hylder hele klassen og sammenholdet i klassen. Det kommer til udtryk i de bannere, som stolt skriver eksempelvis 3.A og derefter alle klassens navne rundt om. Dette banner er meget hyggeligt og personligt, men det er måske ikke så bemærkelsesværdigt for andre end dem, som er med i klassen.

 Det var alt for let – tak til studienet

4. Dytte-banneret

Endnu en klassiker! Et sjovt banner, som opfordrer til interaktion med folk på gaden, med en tekst som eksempelvis: ”1 dyt og vi drikker – 2 dyt og vi bunder – 3 dyt og vi flasher”.

Det er fedt når folk på gaden og i bilerne tager del i festen og glæden ved at I er blevet studenter. ”Dytte-banneret” er helt sikkert med til at få en smil frem på læben hos selv den sureste bilist.

Lignende ”dyttebannere” har tekster som:”Dyt, Båt – og vi tager et shot” eller den lidt mere frække: ”Dyt så det batter – vi viser vores patter”.

 

5. Det popkulturelle banner

En sidste tendens, hvilket også er en af de sjoveste at finde på selv, er de bannere, der bruger tidens tegn og trends i deres banner.

Et eksempel fra forrige år er denne: ”F*** Kesi – vi har ikke sover i et år”, som referere til landeplagen Søvnløs af Kesi, med det fængende omkved ”jeg har ik’ sovet i et år”

Et mere samfundssatirisk banner lyder:”Hvis Trump kan blive præsident – kan vi blive student”.

Og sådan kan man lege med både popkulturelle og samfundssatiriske referencer på sit banner.

Det er sjovt for de fleste, som på den ene eller anden måde kan relatere til referencen. Man skal selvfølgelig være bevidst om hvilken målgruppe man vil ramme, da en reference til Kesi, måske ikke helt fanges af mormor, mens den er super sjov for jeres jævnaldrende.

Hvis Trump kan blive præsident – kan vi blive student

Så hvad er et godt banner?

Det bedste banner er et, som er nemt at huske, både for teksten og det visuelle udtryk.
Men allervigtigst er det at det er et banner der repræsenterer jer som klasse, og som I alle kan stå inde for, og så skal I også lige have i baghovet at studenterkørselen bringer jer rundt til ALLE forældrene, også jeres egne. Det er værd at huske på inden I skriver noget ala: ”Rigtige mænd knepper til techno”, som en klasse engang skrev.

Et sidste banner-tip er at male alle studenterbannere dagen før i skal ud og køre. Det tager for det første lang tid, og i har måske kun sat små 30 min af til pynt. Desuden skal malingen tørre, så det ikke smitter af på vognmandens bil.

Mal derfor banneret dagen før, så det er klar til at blive hængt på vognen. Derved kan I også tage jer god tid.


Andet pynt og alternativt pynt til studentervognen

Både balloner og bøgegrene er fast inventar på pyntelisten til studentervognen, men også crepe ruller er der mange der tager med på turen.

Desværre er creperuller i praksis ikke særligt smart.

For det første så er de skrøbelige, og kan derfor nemt rives itu, og for det andet så blæser de væk, og mange lander i bunden af vognen, hvor de bliver våde og beskidte.

Men det allerværste ved disse creperuller er, at når de bliver våde, og de bliver våde på en vild studenterkørsel, så smitter de af på både tøj og vogn, og det er svært at vaske af.

For mange er dresscoden på studenterkørslen hvid, og især pigerne tager fine hvide sommerkjoler på. Det er på godt jysk ”mega træls” at få ødelagt sin hvide kjole med pletter, som ikke bare kan vaskes af igen.

Vil man virkelig vække opsigt og skille sig ud blandt de mange studentervogne, så prøv med noget mere alternativt pynt.

Man kan eksempelvis binde oppustelige badedyr eller oppustelige dukker fast til vognen.

I kan også klæde dukken lidt ud, eller I kan lade dem beholde deres birthday suit, det er helt op til jer.

Det skal du tage med i vognen!

Nu hvor studentervognen er på plads, med både banner og pynt, så er det tid til at indrette jer i vognen.

Og hvad skal man have med på turen?

Det vigtigste er måske alkohol, og rigtig mange køber stort ind og slæber mange kasser med op i studentervognen, som måske aldrig bliver drukket.

Det er en god ide lige at koordinere med hinanden i klassen, inden I alle sammen slæber flere klasser og flasker med i vognen.
I skal også huske på, at der ved næsten hvert stop vil blive serveret nye kolde drikkevarer. I kommer altså ikke til at løbe tør for noget at drikke under turen.

Den danske sommer er lunefuld, og selvom solen for det meste skinner sidst i juni, så husk at tage en trøje, eller sommerjakke med til, hvis det skulle blive køligt eller begynde at regne.

For dem der har tradition for at danse og bade i springvand, kan det også være smart at have skiftetøj med. Man ved aldring, hvad de andre fulde studenter kan finde på, og måske ender man med røven i springvandet på torvet.

Noget der også er vildt fedt at have med på studenterkørslen er konfettikanoner.

Der er ikke noget mere festligt end at danse i en regn af guld eller farver, når vognen skydes fuld af konfetti.

Husk at have telefonen fremme og fang dette magisk øjeblik, når himlen over studentervognen fyldes med konfetti, mens bassen pumper og hele klassen danser.

Det er også fedt at kunne lave noget larm, når man kommer gennem byen. Derfor har rigtig mange både megafoner, fløjter og klappehorn med på turen. Og særligt megafonen er god, fordi man derved kan råbe hele byen op, og få dem til at forstå at huen altså skal være rød.. eller blå… eller grøn.. det jo op til jer.

Fløjterne kan også bruges når I skal spille ølbowling, løbe ølstafet eller andre drukspil, som kræver en dommer.

Det er sjovt at have ekstra legetøj med i studentervognen som ølbong, vandpistoler eller måske et alkometer?

Book Studenterkørsel har sammensat en pakken, som indeholder alt det I skal bruge til at tage studenterfesten til det næste niveau. Den hedder Partypakken og I kan tjekke den ud lige her.

Partypakken er spækket med sjove produkter, som I kan bruge på studenterkørslen og til de følgende studenterfester.

Er man godt forberedt inden studenterkørslen og har man tjek på pynt, banner og sjove tiltag, så kan studenterkørslen næsten ikke blive anden end helt legendarisk!