Studenterkørsel i Rønde

Studenterkørsel i Rønde

Studenterkørsel i skønne Rønde

Højt oppe i det smukke Djursland ligger byen Rønde.
Med den store højdeforskel i byen bliver det ren bjergkørsel, når studentervognene skal op og ned af de små veje og rundt til de forskellige hjem i Rønde.
Der er derfor lagt op til en vild og flot studenterkørsel med udsigt til store vider over det flotte Djursland, samt Mols Bjerge.

Omgivet af smuk natur

Bliver man student i Rønde, kan man roligt begynde at glæde sig!
Her kan du læse lidt mere om den hyggelige by på toppen af bakken, som vil danne rammen for din studenterkørsel.

Hovedgaden i Rønde er stejl, og kommer man fra Aarhusvej, så virker byen næsten som en bjergby. Grundet den store højdeforskel er der mange gode udsigtspunkter i Rønde, hvor man kan se langt ud over det danske landskab, med både kig til marker og skov, samt flotte bugter og hav.
På studenterkørslen vil der derfor helt sikkert være en fantastisk udsigt fra studentervognen langs ruten.

I Rønde er der aldrig langt til de helt store naturoplevelser. Få kilometer fra byen ligger Kalø Slots Ruin som helt sikkert er et besøg værd i eksamensperioden. Særligt hvis man har brug for lidt luftforandring og en rask gåtur, er det perfekt at tage ud til den gamle ruin, som ligger på en lille ø for enden af den 1,5 km lange dæmning.

Røndes studenter

I Rønde springer studenterne ud fra Rønde Gymnasium og fra HHX Rønde på Videndjurs.
HHX i Rønde er et forholdsvist lille gymnasium, hvilket gør sammenholdet endnu tættere, da alle kender alle. Det giver også nogle rigtig sjove studenterkørsler, når man kører med en god og tæt sammentømret klasse.
En anden ting, som HHX Rønde udmærker sig ved er sport! Her er der nemlig mulighed for både at få en høj faglighed og kunne udleve sine ambitioner inden for håndbold og fodbold.
De sporty studenter fra HHX Rønde kan spottes i de studentervogne, hvor studenterne har blå studenterhuer på.

De studenter der i Rønde kører studenterkørsel med røde studenterhuer på, er højst sandsynligt fra Rønde Gymnasium. Skolen har en lang historie bag sig, og blev grundlagt i år 1921.
Gymnasiet har også en kostskole tilknyttet, hvor man kan bo, hvis man er elev på Rønde Gymnasium. Her bor omkring 65 elever, mens de tager den 3 årige ungdomsuddannelse. Dette giver også et helt unikt sammenhold på tværs af klasserne og årgangene.

 

Studenterkørsel hygge

Rønde i Studenterugen

Når studenterugen rammer Rønde går det ikke stille for sig. For dem som ikke lige ved det, så er studenterugen den uge, hvor studenterne springer ud og afslutter de 3 lange år i gymnasiet.
Den starter allerede mandag morgen, hvor de første af de sidste eksamener finder sted.

Hen over de næste par dage bliver studenterhuerne sat på én for én i takt med, at studenterne træder ud af eksamenslokalet.
Det er efterhånden blevet tradition, at enten mor eller fra får æren af at sætte huen på studenten, men enkelte steder tilfalder denne ære også læren, som har eksamineret studenten

Studentergilder

Mange af studentergilderne afholdes om aftenen i studenterugen, og man kan hurtigt få travlt, hvis man skal nå rundt til alle sine venners studentergilder.
Studentergildet er også for familie og venner, og er man heldig, vil man også få både gaver, taler og god mad til sit studentergilde.
Til studentergilderne spiller studenterne ofte sjove drikkespil, så som ølbowling, beer pong og ølstafet.

Mangler du nogle sjove genstande til at pifte studentergildet op med, så tjek vores partypakke ud. Den kan skam også bruges til andre fester end den på studenterkørslen.

Dimission

I slutningen af ugen afholdes dimission på både HHX Rønde og Rønde Gymnasium.
Det markerer afslutningen på flere års slid i gymnasiet. Når I går ud af dørene, er I ikke længere elever på skolen. Det er derfor både en festdag, men også en vemodig dag, hvor man tager afsked med sin klasse og sine lærere.
Det er også til dimissionen at det obligatoriske studenterbillede skal tages, og derfor er det for mange studenter vigtigt at få sat håret og klæde sig pænt på. Her syntes hvid at være det foretrukne farvevalg, når det gælder studentertøjet.

 

Studenterkørsel banner

Studenterkørsel i Rønde

Studenterugen afsluttes med studenterkørsel, som prikken over i’et. Det er for mange den største fest og højdepunktet ved at blive student!
Nogle starter allerede lige efter dimissionen, hvor studentervognene venter ude på skolens parkeringsplads. Her er det ofte tradition, at 2.g’erne pynter vognene og gør den klar til når studenterne kommer ud efter dimissionen.
Andre starter studenterkørslen om morgenen i dagene efter dimissionen. Her starter man med et rundstykke (eller en håndbajer) i hånden, og får pyntet studentervognen flot op.

Pynt af studentervogn

Det er tradition i hele landet, at studentervognen pyntes med bøgegrene. Det er uanset om man skal køre studenterkørsel på hestevogn eller lastvogn.
Et godt tip er at finde og klippe bøgegrenene dagen før studenterkørslen. Hav dem herefter i en spand med vand, så de ikke visner natten over.
Så har du friske grønne blade at pynte studentervognen med.
Mange bruger også flag og balloner til at pynte studentervognen med, og så er der selvfølgelig studenterbanneret!

Læs mere om studenterbanner lige her, og bliv inspireret til, hvad du skal skrive på dit banner!

De mange studentertraditioner

På studenterkørslerne ser vi ofte at studenterne har tegnet streger på armen. Det har sikkert undret mange forældre, der har taget imod de glade studenter med tuschstreger på underarmen.
Jo flere streger, jo mere… øhh… festlig er studenterne sikkert at tage imod for forældrene, som står klar ude på studenterruten.
Stregerne angiver nemlig det antal genstande, som studenten har indtaget på studenterkørslen. Samler man ”nok streger”, så må kan klippe en firkant i sin studenterhues indre kantbånd.

Omvendt, så får man et klip studenterhuens sorte skygge, hvis man kaster op. Så er det sikkert fordi, at der er kommet lidt for mange streger på underarmen.
Der er masser af andre sjove regler, som knytter sig til studenterkørslen, men dem skal I naturligvis selv opdage og udforske, når det bliver jeres tur til at køre studenterkørsel!

Er der styr på studentervognen?

Har I skaffet en studentervogn til jeres studenterkørsel i Rønde? På Book Studenterkørsel hjælper vi dig med at finde en studentervogn til klassens studenterkørsel!
Alt du skal gøre er bare at taste klassens kriterier, og herefter vil du kunne sammenligne studentervogne på både pris og features.
Se hvilke vogne du kan booke allerede i dag!

Book jeres studenterkørsel nu