Studenterkørsel i Ikast

Ikast Studenterkørsel

Bliv klar til dit livs kørsel i Ikast, når studenterkørslen starter

Hvis du bliver student i Ikast, så kan du roligt læse med her, hvor Book Studenterkørsel dykker ned i studentertiden (og ikke mindst studenterkørslerne) i Ikast.
Du kan også læse vores indlæg om Herning, hvis I planligger en tur derind i studentervognen.
Lad os dog først se nærmere på byen Ikast, som vil danne ramme om studenterkørslerne.

Handelsbyen Ikast

I Midtjylland tæt på Herning ligger den gamle stationsby Ikast, som ligger i Ikast Brande Kommune.
Er man naturmenneske, så er området et perfekt sted at være. Her kan man nemlig oplevet alt fra hedelandskab, til skov og smukke søer.
Man kan også vandre på den historiske hærvej, som krydser gennem Ikast-Brande kommune.
Hærvejen var en handelsrute fra gammel tid, som blev brugt af pilgrimme, handelsmænd og hære (deraf navnet).
Tager man en lang vandretur langs den, vil man kunne opleve forhistoriske gravhøje, som minder os om den lange og mystiske fortid vores land bygger på.
I dag foregår handlen dog inde i Ikast, som også han prale af at have den største overdækkede gågade.
Selvom Ikast ikke har fået tildelt titlen købsstad, så er det i sandhed en ægte handelsby.

Studenterne fra Ikast

I Ikast er det fra Ikast-Brande Gymnasium og Handelsgymnasiet Ikast-Brande, at man kan opleve studenterne springe ud, og tage af sted på studenterkørslerne i juni måned.
I Ikast vil man derfor kunne se flere forskellige typer studenterhuer på studentervognene, som kører gennem Ikast by, og ud til de små nærtliggende landsbyer.

Går man på Ikast-Brande Gymnasium, så kan man både tage en almen studentereksamen, som giver den røde studenterhue. Man kan også få en lyseblå studenterhue, som fås ved at bestå HF-eksamen.
Der findes også en IB-linje på Ikast-Brande Gymnasium, og har man bestået en IB-studentereksamen, så kan man sætte en flot studenterhue med internationale flag rundt langs huens kant på hovedet.

På Handelsgymnasiet Ikast-Brande er det selvfølgelig den flotte kongeblå studenterhue, som studenterne får på hovedet, når sidste eksamen er i hus.
Ønsker man den tekniske studentereksamen, så er det i Herning at det foregår. Her vil man kunne sætte en marineblå studenterhue på hovedet efter endt eksamen.

Studenterkørsel på Studentervogn, Ikast

Studenteruge i Ikast

Når huen sættes på hovedet, starter studenterugen. Til dem som ikke er klar over, hvad studenterugen er for en størrelse, så får I da her lige en lille beskrivelse:
Studenterugen er den sidste uge som elev på gymnasiet. Det er ugen, hvor man er oppe til sidste eksamen, bliver student, afholder dimission og kører studenterkørsel.
Og ugen starter ud ved det berygtede grønne bord.

Den sidste eksamen

Mandag i studenterugen springer de første ud som studenter.
Frygten og nervøsiteten for eksamen skal overvindes, og nu er der kun tilbage at gøre sit bedste.
Når eksamen er forbi, bliver mange mødt af stolte forældre, samt af familie og venner.
Så føles ventetiden på sin karakter ikke så forfærdelig lang, og pludselig er det tid til censors dom.
Når man så har fået sin karakter, kan man lettet igen træde ud til sin familie, og huen kan sættes godt til rette på hovedet.
Mange nye studenter skriver deres sidste eksamenskarakter inde midt i studenterhuens silkefor.

Flaget hejses med rektor

Er man så heldig at være den første på sin skole som bliver student, så er der tradition på mange skoler, at man får æren af at hejse dannebro sammen med rektoren. Det er en begivenhed, som også ofte dækkes af den lokale avis.

Vennerne bliver student

Med mindre du er den allersidste der bliver student, så kan du overvære dine venner, der én efter én også springer ud som student!
Det er nogle helt specielle dage her i starten af studenterugen. Det er en blanding af nervøst ventende klassekammerater, som venter på, at det er deres tur til at sidde ved det grønne bord, og så de klassekammerater, som glade og lettede kan nyde endelig at være blevet student.
Det er en helt ubeskrivelig følelse endelig at være kommet på den anden side af eksamen, og endelig kunne bære sin studenterhue.

Studentergilder!

Også i Ikast vil der hen over de næste dage i studenterugen blive afholdt studentergilder hjemme hos de forskellige familier og venner. Bor man I en lille by som Ikast, så er der heldigvis ikke så langt mellem de forskellige studentergilder, og nogle gange kan man sagtens nå flere på en aften.

Dimission

I slutningen af studenterugen, kommer så dimissionen.
Den er markeringen på den endelig afslutning af gymnasiet, og der vil være både taler, musik samt legatoverrækkelse til de, som har præsteret noget ud over det sædvanlige gennem gymnasietiden.
Det er også til dimissionen, at man får overrakt sit eksamensbevis, og så skal der naturligvis tages en hel masse billeder af studenterne, som ofte klæder sig i hvidt.

Studenterkørsel studenterhue

 

Studenterkørsel!

Efter dimissionen er det endelig blevet studenterkørselstid!
På nogle skoler, som eksempelvis på Ikast-Brande Gymnasium køres der studenterkørsel lige efter dimissionen. Så holder alle studentervognene ude foran skolen, klar til at hoppe i og køre ud i det flotte landskab som omslutter Ikast-Brande.
Nogle starter studenterkørslen dagen efter dimissionen, og så lægger man ud ved første stop med en god morgenmad, og hvor man så pynter og gør studentervognen klar.

Vilde traditioner på studenterkørslen

Der er en hel masse sjove og vilde traditioner, som hører sig til studenterkørslen ¬– også I Ikast.
Det er eksempelvis en regel, at har man fået 12 ved sidste eksamen, så skal man løbe efter studentervognen fra studenterkørslens første stop og til det næste.
Så spotter du en student komme løbende efter en studentervogn i Ikast, så er det ikke nødvendigvis fordi klassen har glemt ham eller hende. Det er simpelthen bare fordi, at han eller hun nailede eksamen!
Til studenterhuen hører der sig også en masse regler om klip, hak og bid, der hver især betyder noget særligt. Eksempelvis kan du bide i dine venners sorte skygge, for det betyder nemlig held og lykke til dem.
Har den sorte skygge fået et hak, så har studenten formentlig fået for meget at drikke. Et hak i skyggen betyder nemlig, at studenten har kastet op.
Der er klip for alle mulige vilde og skøre ting, men vi vil ikke spoile mere for dig her, det skal du selv have lov at udforske.

Har du fundet en studentervogn til studenterkørslen i Ikast?

Hvis du og klassen endnu ikke har skaffet en vogn til studenterkørslen i Ikast-Brande, så kan I hurtigt få vist et udvalg af studentervogne ved at lave en søgning på Book Studenterkørsel!
Alt du skal gøre er bare at taste, hvor mange I er i klassen, Ikasts postnummer, (nej til miljøzone), og så den dato I ønsker at køre studenterkørsel på.
Så vil I kunne se priserne på alle vores froskellige udbyderes studentervogne.
Så er det bare at væge en og få den booket!

God fornøjelse med studenterkørslen i Ikast!

Book jeres studenterkørsel nu