Studenterkørsel i den lykkeligste by – Ringkøbing
Ringkøbing blev engang kåret til Europas lykkeligste by, og måske er der noget om snakken?
Book Studenterkørsel er denne gang taget til Ringkøbing i Vestjylland, for at se nærmere på byen og dens traditioner for studenterkørsel.
Den lille købstad kan dateres tilbage til det 13 århundrede, og man kan dermed sagtens omtale byen som ”den hyggelige gamle dame ved Vesterhavet”.
At tage til Ringkøbing om sommeren er som at træde ind i et postkort fra det gode gamle Danmark.
De røde murstenshuse med hvide gesimser og flagstangen med dannebro møder en i de brostensbelagte gader, og på den hyggelige lille havn ud mod Ringkøbingfjord vrimler det med liv – I hvert fald i sommermånederne.
Studenterne springer ud i Ringkøbing
Sidst i juni, når solen står højt på himlen springer studenterne over hele det danske land ud.
Ringkøbing er ingen undtagelse, og her kommer byens studenter fra hhv. Ringkøbing Gymnasium, Det Kristne Gymnasium og HHX Ringkøbing.
Købstaden fyldes i disse dage med unge kloge mennesker i deres flotte hvide studenterhuer, og sådan har det været i mange år – næsten.
For tilbage i 1740 blev byens latinskole (latinskolerne, som jo er forfader til gymnasieskolerne) nemlig nedlagt, og så var der langt for byens unge mænd, som gerne ville uddanne sig. (Dengang var det nemlig kun drenge, som havde adgang til studentereksamen, og universitetet for den sags skyld.)
Men i 1979 bliver kommer hele to nye gymnasier til byen, nemlig Der kristne Gymnasium og Ringkøbing Gymnasium, og her kunne både drenge og piger nu få deres studentereksamen, og komme på studenterkørsel gennem byens gamle gader.
Senere kommer Ringkøbing Handelsgymnasium også til byen.
Studenterkørsel med heste
I Ringkøbing kan man se hestevogne fyldt med studenter komme trillende gennem de smalle gader med brosten midt i byen.
Ringkøbing er nemlig et af de steder, hvor man stadig kører studenterkørsel på en hestevogn.
Det er primært ved vestkysten, samt Nord- og Sønderjylland at man holder liv i den over 100 år gamle tradition, som studenterkørsel på hestevogn er.
Her kan du læse mere om studenterkørslens mere end 100 år gamle tradition.
Det er også en helt utrolig hyggelig tradition, og en hestevogn kan ofte nemmere få lov til at køre ind i de smalle gader og på de gamle torve, hvor studentervogne med motorkraft ofte skal have tilladelse til at køre.
På Book Studenterkørsel har vi rigtig mange fine hestevogne, som kan bookes til jeres studenterkørsel.
Tast blot dato, by og elevantal i søgebaren her, og så kan du se vores udvalg af studentervogne og hestevogne i Ringkøbing.
For dem som ikke er så meget til heste, er der nemlig også lastvogne, som studentervogne og mange andre typer vogne, som bruges til studenterkørsel.
Omgivet af historiens fodspor på studenterkørselen
Ringkøbing er også flittigt besøgt at turister, særlig fra Tyskland. I 2015 omsatte Rinkøbing-Skjern kommune for 2,5 milliarder (!!!) kroner på turisme. Det kan man altså leje en hel del studentervogne for.
Det er dog ikke første gang at Tyskerne besøger den danske vestkyst og Ringkøbing.
I 2. Verdenskrig blev der bygget en masse bunkere langs kysten, som stadig kan opleves nær Ringkøbing eksempelvis på Søndervig Strand.
En tur rundt med studentervognen i Ringkøbing er derfor også en tur rundt i historiens fodspor.
Var historie yndlingsfaget i gymnasiet, så er en tur på Ringkøbing Muesum helt sikkert et besøg værd.
Nogle af de allieredes fly blev skudt ned over Vestjylland, og man kan stadig finde flyvergrave i landskabet omkring Ringkøbing og ned langs vestkysten, og den historie kan man bla. udforske på Ringkøbing Museum.
Rundt på studenterkørslen kommer i helt sikkert også forbi mere end et af de berømte Plesner-huse, der er så karakteristiske med de røde mursten og hvide gesimser, som også er en del af Ringkøbings historie.
På studenterkørslen kommer i helt sikkert også forbi mange købmandsgårde, fra Ringkøbings storhedstid, hvor der virelig var gang i handlen og i gaderne.
I dag er det lokale handelsliv inde i byens gågade præget af små specialbutikker og gode cafeer og spisesteder, hvor man kan få sig en forfriskning i sommervarmen.
Pas på studenterhuen
Er man fra Vestjylland, så er man godt bekendt med blæsten, som engang imellem kan tage til på disse kanter.
På en studenterkørsel kan huen godt sidde lidt løst på hovedet, efter et par øl, så derfor kan vi godt anbefale at man bruger remmen på studenterhuen så vestenvinden ikke pludselig tager huen med sig.
Måske på grund af den kraftige vind, så er Ringkøbing også kendt for vindmøller. De forsyner byen med grøn energi, men har alligevel skabt lidt debat i lokalområdet, da det ikke er alle, som ønsker at deres udsigt blokeres af sådan en stor hvid mølle.
På Studenterkørslen kommer i helt sikkert forbi nogle vindmøller, hvilket rimer på øller, så derfor er de vel passende med en fællesskål på studentervognen når det sker.
Miss Ringkøbing
Ringkøbing har uden tvivl nogle af landets flotteste studiner, som sikkert med lethed kunne tage titlen som Miss Ringkøbing.
Men den titel tilhører nu engang den skulptur, som HKH Prins Henrik skænkede byen i foråret 2017.
Det er Prinsen selv, som er kunstneren bag skulpturen, og da den skulle indvies på torvet var det da også Prinsen selv, om i en sjov bemærkning gav skulpturen navnet Miss Ringkøbing.
Torvet i Ringkøbing er byens hjerte, og som det er tradition i så mange byer rundt om i landet, så danses der ofte om en central skulptur eller statue i byen, når man er blevet student.
Denne tradition kunne nemt adopteres til Miss Ringkøbing, således at når man kom forbi Torvet på sin studenterkørsel, så gjorde man et stop og dansede i rundkreds rundt om hende.
Her kan du læse mere om traditionerne på tværs af Danmark og evt give din stemme til Jylland, hvis du syntes de har de bedste traditioner.
Hvis du stadig mangler din studentervogn til studenterkørslen, så find den blandt hundredevis af studentervogne på Book Studenterkørsel.