Forsikring mod konkurs

Hvad gør I hvis jeres vognmand går konkurs?

Studenterkørslen er én af de vigtigste dage i jeres studietid! Den skal være en dag I husker tilbage på, med et stort smil på læben. Men har I overvejet, hvordan I er stillet, såfremt jeres udbyder drejer nøglen om inden I skal ud og køre?

Oftest er der tale om ret store beløb man som klasse betaler for den længe ventede vognkørsel – typisk mellem kr. 20.000 og 35.000 pr. dag, alt efter dato! Og da man i branchen altid tager sig forudbetalt (oftest fra det tidspunkt der bookes, hvilket kan være op til to år inden kørslen), er det rigtig mange penge at have ude at hænge i lang tid.

Hvert år sidder vi her hos Book Studenterkørsel desværre og hjælper klasser med at finde nye ledige lastbiler, umiddelbart inden de skal ud at køre. Grunden er at klasserne finder ud af deres kørsel uheldigvis er blevet annulleret! Fx på grund af udbyderen er gået konkurs.

For ikke nok med det kan være ekstremt svært at finde en ny ledig vogn med så kort varsel, så står klassen også til at vinke farvel til et enormt beløb, som er betalt for lang tid siden, til deres oprindelige vognmand.

Og derudover skal de nu i gang med at skrabe endnu et stort beløb sammen, for at kunne få en ny vogn!

Det gør os både vrede og frustrerede på jer studerendes vegne.

Derfor har vi valgt at tilbyde alle klasser der har booket studenterkørsel – hvad enten det er via Book Studenterkørsel eller direkte hos en vognmand – at kunne forsikre sig mod konkurs og dermed tab af det indbetalte beløb.

Samtidig sidder vi klar til at hjælpe jer alt hvad vi kan, med at finde en ny vogn blandt de mere end 400 opkoblede vogne vi råder over.

Prisen er kun 10% af bookingens samlede pris inkl. moms – dvs. har I betalt kr. 25.000 for jeres kørsel, koster det jer blot kr. 2.500 at sikre jer, at kunne få jeres penge tilbage.

Betingelser og vilkår finder I under vores generelle handelsbetingelser lige her. Nogle af de klasser vi har hjulpet i forbindelse med konkurs, kan du læse om i artiklerne nedenfor.

Konkurs truer atter en studenterrunde
Studenter i konkurs-klemme: – Man bliver arrig og vred
Elever betalte forud for studenterkørsel: Nu er transportfirmaet gået konkurs
Også i Svendborg: Studenter i klemme, efter vognmand er gået konkurs

Forsikring mod konkurs

Ansøgningsformular

Ansøger:

Hvilket kontonr. ønsker du udbetalingen indsat på?

Leverandør af jeres studenterkørsel

Kontaktperson
Upload kopi af original kontrakt indgået med jeres leverandør *