Studenterkørsel i Sønderborg

Sønderborg Studenterkørsel

Studenterkørsel i historiske Sønderborg

Når I kommer kørende gennem Sønderborg på studenterkørsel, er det nok de færreste der tænker over byens lange og begivenhedsrige historie.
Den skønne by Sønderborg opstår omkring 1200-tallet ved Alssund og Flensborg Fjord.
Denne placering skabte rige handelsmuligheder, da Danmark dengang handlede meget med Hansestæderne i Nordtyskland.

Studenterkørsel i historiske Sønderborg

Bysamfundet vokser sig større omkring det smukke Sønderborg Slot, som i dag kan opleves som museum.
Det var også her på Sønderborg slot, at Christian d. 2 sad fængslet og ifølge myten kedede sig så meget, at der i hans runde bord dannede sig en fuge, fordi han hvileløst vandrede rundt om bordet med en finger slæbende langs kanten.
Denne kedsommelige følelse kender man alt for godt fra de sene timer på gymnasiet, som kan føles som et rent fangenskab.
Heldigvis har I en studenterkørsel at se frem til, hvilket Christian d. 2 ikke havde.
Han døde i 1559 stadig i fangenskab, dog ikke på Sønderborg Slot, men på Kalundborg Slot, hvor han var blevet overført til i mellemtiden.
Sønderborgs historie er lang og begivenhedsfuld, særligt når man tænker på de mange kongedømmer, som byen skiftevis har tilhørt.
Men måske huskes Sønderborg særligt for de Slesvigske krige, som mange også har på pensum i Historie.
Den første slesvigske krig, også kaldet ”Treårskrigen”, bragte økonomiske fordele for Sønderborg by, mens det ved nederlaget i 1864 blev bombet, og mange bygninger ødelagt.

Herefter faldt Sønderborg sammen med det meste at Sønderjylland under tysk herredømme, og blev først en del af Danmark igen i 1920.
Frem til i dag har Sønderborg udviklet sig meget, og har haft stor vækst.
Store firmaer inden for særligt IT- og elektronikbranchen har til huse i Sønderborg og omegn.
Og selveste Danfoss er startet op her i Sønderborg kommune, nærmere Nordborg, Hvor Mads Clausen starter sin virksomhed tilbage i 1933.
I dag er Danfoss en af Danmarks største og førende virksomheder.

 

studenterkoersel-soenderborg-havn

Als Pigen og studenterkørsel i Sønderborg

Hver sommer udspilles en helt anden form for krig i Sønderborgs gader.
Her er der ikke tale om en genindspilning af 1864, men om kampen om den rigtige hue.
Røde studenter fra Sønderborg Statsskole allierer sig med Alssund Gymnasium mod de blå studenter fra Business Collage Syd.
Alt imens gør også EUC syd gør sig kampklar under den marineblå hue, og også HF’erne fra VUC syd ruster op i studentervognen til denne årlige strid om farven på huen.

Fra de kampklare studentervogne, kan man i juni høre kampråb som: ”En studenterhue den skal være rød, være rød. – For hvis huen den er blå, så er den alt for nem og få. En studenterhue den skal være rød, være rød!” og omvendt høres sangen også rette mod de røde huer.
Men når først studentervognene mødes på slagmarken ved rådhustorvet, bliver alt igen fryd og gammen.
Her kan let samle sig op til 500 studenter fra de forskellige gymnasier, for i Sønderborg har de en helt særlig tradition.

Alle studenterne, skal ind og danse rundt om Als Pigen, eller bare ”Als”, som kunstneren Adam Fischer har navngivet sit værk fra 1951.
Det er forskelligt om dette skal gøres under selve studenterkørslen eller før, men det er et must når man bliver student i Sønderborg.

Als Pigen er en statue, som var en gave til Sønderborg fra Ny Carlsbergfondet i Bronze og Granit.
Faktisk var hun slet ikke så populær dengang hun først kom til byen, man syntes simpelthen hun var grim.
Heldigvis har byens unge taget hende til sig, og fejrer hvert år deres eksamen med dans rundt om Als Pigens bassin.

Meget passende er det måske, at Als Pigen er finansieret af såkaldte ”øl penge”, da dette spiller godt sammen med den store indtagelse af netop øl under en studenterkørsel.
Et ritual der hører til denne dans er også, at elever som har fået 12 ved sidste eksamen smides i vandet.
Dette sker under høje råb hver gang en student smides i, og til stor fornøjelse for tilskuerne.
Så har du fået 12 i sidste eksamen, så husk at tage skiftetøj med op i studentervognen.

Det er desuden også en gammel tradition i netop Sønderjylland at køre med hestevogn på studenterkørsel. Her vælger nogle at tage 2 dage med studenterkørsel: En i hestevogn og en i andet motorkøretøj.
Det giver bare en helt særlig stemning, når man kan høre hovene komme galoperende ned af gaden, og de glade og festlige studenters grin og sang ombord i studentervognen.

Sommer, Sol, og Sønderborg

Sønderborg er smukkest om sommeren, og selvom der er der er masser af gode fester for studenter sommeren over, så kommer her et udpluk af det bedste Sønderborg har at byde på om sommeren.

Så tidligt som Kristi Himmelfartsdag skydes sommeren i gang i Sønderborg med den årlige byfest.
Her er altid en hyggelig stemning når Kjærs Tivoli folder sig ud på Ringriderpladsen.
Tag et afbræk fra eksamenslæsningen og tag med til den berømte byfest, som endda har været i Guiness rekordbog for den traditionelle damefrokost, hvor op til 1000 kvinder hvert år deltager.

Denne folkelige fest tiltrækker folk i alle aldre fra nær og fjern og her vil være rig mulighed for at skyde sommerens festligheder i gang.

Hen over sommeren afholdes der også Rock I Mølleparken, der som altid inviterer det bedste af dansk musik til at spille på den historiske amfiscene i den hyggelige park.
Der er masser af navne på programmet, som kan opleves fra starten af juni og helt frem til september.
Der er altså en god chance for at nå en af sommerens koncerter, selvom der både er eksamenslæsning og studenterkørsel at se til.

Det er også her midt i læseferien at den traditionelle Ringridderfest afholdes.
Den falder altid 2 weekend i juni og har mere end 100 år på bagen.
Selvom man måske ikke er en hestepige eller dreng, så byder dagene på masser af underholdning, musik og fest.
Der vil også være et kæmpe festfyrværkeri, som man kan nyde fra Ringridderpladsen.

Har man lige fået hue på, og har man stadig et par dage inden man skal ud på studenterkørsel, så tag ned i Slotsparken og nyd udsigten til Sønderborg Slot, samt udsigten over fjorden og havnen. Her samles mange unge til en afslappet dag, både før og efter studenterkørslen. Bare husk solcremen, så du ikke bliver rød inden vognturen.

 

Sønderborg slot efter Studenterkørslen

Sønderborg om Natten

Mange bliver og fester ved det sidste stop på studenterruten, men nogle vælger også at tage i byen efter studenterkørslen.
I Sønderborg ligger de fleste værtshuse og natklubber i Store Rådhusgade, som munder ud ved Rådhustorvet, der som bekendt er Als Pigens plads.
Det rygtes at byens unge en gang i mellem ud på de sene nattetimer, kommer til at bruge Als Pigens Bassin for at komme af med aftenens store mængder
alkohol, og som pissoir.
Dette må vi dog fraråde, selvom det i øjeblikkets rus kan virke som en god ide.
Ét er at det er ulovligt, men for det andet er det dårlig ide. De unge selv kan risikere at blive smidt deri dagen efter, når de skal på studenterkørsel.
Blandt byens unge er især Boddy Holly et populært sted, hvis man er i humør til at danse.
På Boddy Holly afholdes der ofte temafester, hvilket gør at festerne bliver helt unikke og en ekstra sjov oplevelse.

Et andet populært sted er Heidi’s Bier Bar, som er gennemført i ægte tyrolerstil. Heidi’s er super velegnet til en bytur med klassen, for her kan alle være med, og synge med på de velkendte hits som buldre ud af højtalerne.
Heidi’s ligger også placeret på Rådhustorvet, så I er aldrig langt væk fra hinanden, hvis nogle skulle foretrække at lave en pub crawl.

Dagen derpå i Sønderborg

At køre studenterkørsel er hårdt ved kroppen, og huens mange klip og hakker er en evig vidnesbyrd på, hvor meget I gav den gas denne dag. Derfor er det vigtigt at man er lidt god ved sig selv dagen efter, og her skriger kroppen på 2 ting: væske og skalt!

En tur på Café Ib Rehne Cairo eller Marcello’s vil hurtigt få dig på højkant igen.
Begge steder serveres der super lækre brugere, som vil forkæle dine smagsløg og samtidig fylde dine saltdepoter op igen.
Bestil dertil en cola, og så er du godt kørende igen efter studenterkørslen.

Er den helt gal med sulten, kan du også smutte forbi Mongolian Barbecue, hvor du kan få buffet og alt den mad du kan spise.
Dette spisested er faktisk en af de første af sin slags i Danmark, og et godt valg når man er mange med forskellige smagspræferencer.

Studenterkørsel i Sønderborg er altid en stor begivenhed for hele byen. Mangler du stadig en vogn at køre i, så kan du finde en lige her.

Book jeres studenterkørsel nu