Studenterkørsel i Odder

Vis huen frem på studenterkørsel i Odder

Book Studenterkørsel er taget til den lille by Odder i denne omgang.
Odder er en rigtig livsnyder by, som ligger midt i den smukke Midtjyske natur, hvor der ikke er langt til østkysten.
Hele Danmarks darling Sofie Linde er fra Odder, og hvis ikke det siger noget om, hvor dejlig Odder er – ja, så ved vi ikke hvad gør?!

Odder – Smørblomstens by

Odder er omgivet af smukke marker, som eftersigende skulle være noget af det bedste landsbrugsjord i hele Danmark.
Langs de mange små landeveje i og omkring Odder dukker en masse gårdbutikker op, og man kan altid finde friske jordbær, som sælges ved vejkanten om sommeren.
En studenterkørsel uden jordbær, er som en jul uden pebernødder, og her i Odder har man rig mulighed for at finde lækre og super friske jordbær til sin studenterfest – eller til når studentervognen svinger forbi på studenterkørslen.
Langs de mange markveje blomstre vilde sommerblomster, og blandt dem også smørblomsten.
Den lille gule blomst har lagt navn til en forening i Odder, som gerne vil slå et slag for lokale og gode råvarer fra Odder og omegen.
I Odder finder man masser af specialbutikker med forkælelse til ganen.

Et eksempel kunne være Fru Møllers Mølleri, hvor man blandt andet kan købe helt frisk bagte brød og kager. Hos Fru Møllers Mølleri finder du både en slagter, et kafferisteri, en bager og en restaurant.

Og apropos restauranter, så er der mange lækre restauranter i Odder, og som også går ind for smørblomsten værdier om den gode kvalitet og lokale råvarer.
Odder er virkelig en by for livsnyderen, et rigtig smørhul!

Studenterkørsel i Odder

I Odder kommer studenterne fra Odder gymnasium, som er byens eneste gymnasium.
Derfor er der også nogle af byens unge, som tager til Skanderborg eller Aarhus for at gå i gymnasiet.
Som allerede nævnt så har bla. Sofie Linde gået på Odder gymnasium, og det skønne gymnasium med de varm røde mursten er da også noget helt særligt.
Odder Gymnasium er ikke så stort, som mange andre gymnasier, men det er bare fedt for de elever, som går der, for de kommer til at kende hinanden på tvært af klasser og årgange.
Det gør det også ekstra hyggeligt, når I mødes ude på vejene i studentervognene.

Et sted i Odder, hvor I også kan være heldige at møde de andre klasser på studenterkørslen er ved Torvet i Odder.
Midt på torvet står et springvand – eller vandkunst om man vil – og her er det så, at man hver sommer kan spotte halvnøgne studenter, som er hoppet op i springvandet.
Det går som regel ikke stille for sig, når studentervognene kommer forbi Torvet.

På studenterkørsler landet over vil man også kunne se studenter komme løbende efter studentervognen. Og nej, det er ikke fordi de er blevet glemt, eller ikke nåede med på studentervognen.
Det er fordi de fik 12 i sidste eksamen, og så er reglen jo, at man skal løbe efter vognen. I hvert fald fra første til andet stop.

Det er ikke anderledes i Odder, hvor man også skal løbe efter studentervognen, hvis man altså har været så heldig, at have fået et 12 tal til sidste eksamen, og har kunnet skrive det midt i huen, med store guld bokstaver!
Og nej, det tæller ikke at du fik 12 i alle de andre eksamener og dit snit er 11,9! Det er den sidste eksamenskarakter der tæller, og den der afgør, om du skal ud og løbe på studenterkørslen.

Odder efter studenterkørslen

Når festen er forbi, og den sidste konfetti kanon er affyret (Tjek lige vores partypakke, hvis også elsker fest og konfetti) , så kan man godt stå lidt med en tom følelse i maven.
Det var så det, ikke flere studenterfester, aldrig mere studenterkørsel, og fristen for, hvor lang tid det er socialt acceptabelt at bære studenterhuen, er også ved at løbe ud.
Hvad nu?
Så er du heldig at bo i Odder, som er et super lækkert sted at holde sommerferie.
Ikke langt fra Odder ligger Saksild, som har en af Danmarks bedste strande. Masser af blødt sand, meget få sten og dejligt frisk og klart vand.
Super lækkert sted, hvis man er lidt nede over at man aldrig mere skal på studenterkørsel.

Og hvis Roskilde og Skanderborg er alt for mainstream til dig, så kan man fra Hou, som ligger 12 min fra Odder, tage Tunøfærgen til Tunø, og slå telt op sammen med de ”gamle” gymnasiekammerater.

Det tager en lille time at komme til Tunø med den søde lille færge, og på øen kan du opleve en stressfri atmosfære og komme helt ned i tempo.
Der er ingen biler på øen, og grundet placeringen midt mellem Østjylland og Samsø så ligger Tunø i læ, og derfor er der næsten altid mildt og dejligt vejr!
Man kan desuden gå hele øen rundt på 3 timer, hvis man lige skulle være i humør til det.

Fra Hou ved Odder kan man også tage Samsøfærgen til –jep, du gættede det – Samsø!
Midt i juli (altid uge 29!) er der Samsøfestival, som virkelig er et besøg værd!
Især hvis du tager dine bedste venner under armen, så vil I hurtigt kunne skabe en fest på denne dejlige sommer ø.
Der er bare en helt særlig stemning på øen under Samsøfestivalen, som kun opstår, når man er samlet på en ø, med masser af øl og god musik.

Find din studentervogn til studenterkørsel i Odder

Bliver du student i 2019, 2020 eller 2021? Så kan du med fordel allerede nu begynde at kigge efter en studentervogn!
Der er nemlig rift om dem, og vil du sikre dig den bedst mulige studenterkørsel, så er det bare med at få fingrene i den helt rigtige studentervogn!

Er du I tvivl om, hvilken type studentervogn du skal vælge? Bare rolig, det kan du læse alt om her!

På Book Studenterkørsel er det vores mission at gøre bookingen af studentervogn, så nemt som muligt.
Derfor kan du lynhurtigt danne dig et overblik over hvilke studentervogne der kan bookes i dit område – i dette tilfælde Odder!
Vi har samlet landets udbydere ét sted, og det er selvfølgelig helt GRATIS, at lave en søgning og sammenligne priserne på alle studentervognene.

Book jeres studenterkørsel nu