Studenterkørsel i smukke Silkeborg

Skal man gradbøje adjektivet ”smuk”, burde remsen lyde; smuk, smukkere, Silkeborg.
For byen er i sandhed et af landets smukkeste at køre studenterkørsel i, med sin flotte beliggenhed, der både byder på grønne skove og dybe søer. Guds egen å løber også gennem Silkeborg, og Gudenåen har alle dage været et stort aktiv for byen. Før i tiden kunne man fragte handelsvarer via åen, mens den i dag besøges af naturglade mennesker i alle aldre.

Man har givet vis kørt studenterkørsel i Silkeborg siden en gang efter 1882, hvor Silkeborg fik sit første gymnasium, det vi i dag kender som Silkeborg Gymnasium. Siden er der også kommet en teknisk skole, nemlig HTX Silkeborg til og også et Handelsgymnasium, som i dag hedder Silkeborg Business College. Alle skal de ud og fejre deres studentereksamen på studenterkørsel gennem Silkeborgs gader.

Mange vil anse Michael Drewsen som Silkeborgs grundlægger, men faktisk har man fundet spor fra mennesker, som har boet her siden 200-400 pr f-Kr.

Måske I som del af jeres pensum i Historie, allerede har været ude og se Tollundmanden. Han er et pragt eksempel på hvordan man føler sig dagen efter en studenterkørsel, men han vidner også om, at der har boet mennesker ved Silkeborg og omegn i mange mange år.

Et af de første spadestik til byen Silkeborg blev taget i middelalderen, da man opførte en borg ved navn ”Silkijborgh”. Man mener at ordet ”Silke” hentyder til rigdom og velstand, mens ordet ”borg” betyder befæstning. Silkeborg har derfor alle dage haft et godt ry.

Kært barn har mange navne, og Silkeborg kendes også som ”byen ved søerne” og ”bilernes by”.

Øgenavnet Bilernes By skyldes de mange bilforhandler der forsyner store dele af Jylland med nye biler. Om sommeren kunne man passende sige Studenterbilernes by, da byen fyldes med flotte studentervogne når det er tid til årets studenterkørsel.

Men byen er jo også kendt for en helt anden type af transport, nemlig dampskibet Hjejlen, som er verden ældste af sin slags.
Den er fra 1861, og er stadig den dag i dag en frisk ældre dame.
Skulle man have lyst til studenterkørsel på vandet, var en tur med Hjejlen måske en tradition man kunne starte i Silkeborg. Desværre råder Book Studenterkørsel endnu ikke over flydende studentervogne, men hvem ved hvad fremtiden bringer?

Hjejlen i Silkeborg

Drewsen, dans og studenterkørsel i Silkeborg

Som mange andre danske byer, så et der i Silkeborg tradition for at de nye studenter i forbindelse med deres studenterkørsel danser rundt om en statue.
Traditionen havde sin begyndelse i København, og er gennem tiden blevet en fast tradition på mange studenterkørsler.

I Silkeborg er det ikke bare en ”hr hvem som helst” de nye studenter danser rundt om, når de hopper af studentervognen til sommer.

Det er nemlig selveste Silkeborgs grundlægger Michael Drewsen. Drewsen var papirfabriksejer, og spillede en stor rolle i etableringen af Silkeborg som handelsby. Han kom til Silkeborg i 1844, og her boede han til sin død i 1774.
Det er takket være Drewsens lobbyarbejde, at der blev etableret gode veje og jernbaneforbindelser til Silkeborg, samt et gasværk og telegrafforbindelse.

I dag er vi heldigvis gået væk fra telegrafen, og istedet har vi smartphones, hvilket er heldigt, for så kan vi dokumentere hele studenterkørslen i video og billeder.

Hvad en du har smartphone eller Ipone, så kan de tilsluttes de fleste anlæg i studentervognene.
På Book Studenterkørsel kan du desuden nemt se, om en studentervogn er udstyret med mobilopladning. Da vi stadig i det 21.århundrede ikke har opfundet et langtidsholdbart mobilbatteri, er dette en super fed feature på studentervognen.

Studenterkørsel i Silkeborg. Silkebrog Rådhus

Drewsen var desuden manden, som i sin tid købte Hjejlen hjem til Silkeborg. Indtil 2015 stod statuen placeret på Torvet i Silkeborg, men i dag er Drewsen flyttet hjem til Papirfabrikken, hvor han nu kan besøges med studentervogn på Papirtorvet.

Statuen af Drewsen er desuden i familie med berømte statuer som Holger Danske, der sidder i kælderen på Kronborg, samt de fire elefanter i Elefantporten ved Carlsberg i Valby. De er nemlig alle skabt af billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dan. Det er dog kun statuen af Drewsen, der hvert år hyldes af den danske ungdom, der ankommer i deres flotte studentervogne.

 

Studenterkørsel i Silkeborg er helt unik med den flotte natur, og der er rig mulighed for at finde bøgegrene til at pynte de forskellige studentervogne med.

Skal du på studenterkørsel i 2018 eller 2019, så har Book Studenterkørsel mange forskellige vogntyper til billige priser.
Traditionen med studenterkørsel er over 100 år gammel, og oprindeligt kørte man i hestevogn. Man kører stadig i hestevogn i mange jyske byer. Eksempelvis på Mors, hvor man også vælger at køre to dage, så man både får en tur i hestevogn og studentervogn.

Bor I tæt på hinanden i klassen, er hestevogn et oplagt valg, hvis man ønsker at fejre dagen på traditionel vis.

Det de fleste vælger er en lastbil eller en veteran militærlastbil som deres studentervogn. I Silkeborg er der mange bakker, og bor nogle uden for byen, så er en studentervogn med motor måske det bedste valg.

Foruden dansen om Drewsen er der også mange andre traditioner i Silkeborg, som skal holdes i live.
Eksempelvis skal huereglerne overholdes på studenterkørslen, og her vælger mange at tegne en streg på armen, for at kunne holde styr på, hvor mange genstande de har indtaget. Får man 24 streger inden for 24 timer, må man som bekendt klippe en firkant i huens svedbånd.

Man kan også få en bølge i huen ved at bade i Silkeborgsøerne.
Her kunne man gøre et stop på studenterkørslen ved De Små Fisk, hvor man kan bade og nyde det grønne græs og den flotte natur. Dette er også en fantastisk destination for at holde fest i dagene optil eller efter studenterkørslen.
Man må nemlig helt gratis sætte telt op og overnatte.

studenterfest glæde

Når studenterkørslen er forbi

Når studenterkørslen er forbi, er der heldigvis en masse aktiviteter i Silkeborg hen over sommeren.

Jazz må siges at have fået en renæssance hos det yngre publikum efter biograf- og Oscarsuccesen La La Land, og i Silkeborg kan du hver sommer opleve Riverboat Jazz Festival, som er en helt unik festival i Danmark.
Riverboat har nogle af de bedste Jazz musikere på programmet, og man kan ikke andet en a blive i godt humør når man besøger festivalen, som ikke bare afholdes i byen, men også på vandet!
Kom og mærk den gode sydstatsstemning om bord på et af dampskibene der sejler med gode øl og gode jazzorkestre.

Heldigvis har Silkeborg også mange natklubber, så efter studenterkørslen kan i også fortsætte festen på en af de mange barer.

Prøv eksempelvis Zwei Grosse Bier Bar, som ligger i Nygade. Her kan du opleve ægte afterki-stemning, med kolde fadøl og dans på bordet.

I kan også tage en tur på Villa, hvor du kan købe lækre kvalitets drinks, og måske er du heldig at ramme en aften, hvor der også er live musik, hvis ikke så er der altid dygtige DJ, som fyrer op for festen.

Festen behøver i hvert fald ikke slutte efter studenterkørslen i Silkeborg.

Har i endnu ikke fundet en studentervogn til jeres Studenterkørsel i Silkeborg, så har vi masser af vogne for studenterkørsler i 2017, 2018 og 2019.

Vi har tydelige priser for studenterkørsler og du kan nemt se, hvilke features studentervognene har med i prisen.

 

Fra Book Studenterkørsel ønsker vi alle Silkeborgensere en smuk og uforglemmelig studenterkørsel!

Book jeres studenterkørsel nu