Studenterkørsel i Silkeborg

Er du så heldig at dimittere som student fra Silkeborg? Så kan du godt gå og glæde dig. Vi har stor erfaring med studenterkørsel i Midtjylland, nærmere betegnet Silkeborg, og vi glæder os til at køre dig og din klasse rundt i byen, mens I fejrer jeres studentereksamen.

Skal man gradbøje adjektivet ”smuk” burde remsen lyde; smuk, smukkere, Silkeborg.
For byen er i sandhed et af landets smukkeste at køre studenterkørsel i med sin flotte beliggenhed, der både byder på grønne skove og dybe søer.

Silkeborg Gymnasium

Når byens almene studenter springer ud, er det ofte fra Silkeborg Gymnasium, som i øvrigt er kendt for at være landets største gymnasium. HTX, HHX, EUD og EUX-studenter springer ud fra College360. Det har været en tradition at køre studenterkørsel i Silkeborg lige siden 1882. Når I booker studenterkørsel i Silkeborg, eller anden studenterkørsel i Jylland, er I garanteret jeres livs fest.

Drewsen, dans og studenterkørsel i Silkeborg

Som så mange andre danske byer, er der i Silkeborg tradition for, at de nye studenter, i forbindelse med deres studenterkørsel, danser rundt om en statue.
Traditionen havde sin begyndelse i København, og er gennem tiden blevet en fast tradition på mange studenterkørsler. Læs meget mere om studenterkørslens historie her.

I Silkeborg er det ikke bare en ”hr. hvem som helst”, de nye studenter danser rundt om, når de hopper af studentervognen til sommer. Det er nemlig selveste Silkeborgs grundlægger, Michael Drewsen. Drewsen var papirfabriks-ejer og spillede en stor rolle i etableringen af Silkeborg som handelsby.

Foruden dansen om Drewsen er der også mange andre traditioner i Silkeborg, som skal holdes i live. Eksempelvis skal huereglerne overholdes på studenterkørslen. Her er det oplagt at få en bølge i huen ved at bade i Silkeborgsøerne. Gør evt. stop ved De Små Fisk for at bade og nyde den flotte natur. Her er det også oplagt at holde fest efter vognturen, da det er gratis at opsætte telt og overnatte.

Find jeres drømmevogn

Når I skal booke studenterkørsel i Silkeborg, finder I nemt jeres drømmevogn gennem vores portal. Vi har samlet alle landets udbydere af studentervogne, så I blot skal indtaste jeres klasseinformationer og data, hvorefter systemet automatisk matcher jeres kriterier med ledige vogne sorteret efter pris. Det har aldrig været nemmere at finde studenterkørsel i Silkeborg, og samtidig får I gratis adgang til det super smarte ruteplanlægningsprogram, Studenterruten

Smukke omgivelser på studenterturen

Det er noget helt særligt at køre studenterkørsel i Silkeborg. Byen er omgivet af frodig grøn natur, hvor der i øvrigt er rig mulighed for at finde bøgegrene til at pynte jeres vogn.
Traditionen med studenterkørsel er over 100 år gammel, og oprindeligt kørte studenterne i hestevogn. Det er stadig udbredt at køre i hestevogn i mange jyske byer.

Bor I tæt på hinanden i klassen, er hestevogn et oplagt valg, hvis I ønsker at fejre dagen på traditionel vis. Bor flere fra klassen lidt uden for byen, er en lastbil eller veteran militærlastbil oplagt, når I skal leje studenterkørsel i Silkeborg, da byen er kendt for sit bakkede landskab. 

Når vognturen er forbi

Byen summer af aktiviteter hen over sommeren, hvorfor der er rig mulighed for at fortsætte studenterugen.
Hvis nogle fra klassen er til jazzmusik, kan I opleve Riverboat Jazz Festival, som er en helt unik festival i Danmark. Riverboat har nogle af de bedste jazzmusikere på programmet, og man kan ikke andet end at blive i godt humør, når man besøger festivalen, som ikke bare afholdes i byen men også på vandet.
Kom og mærk den gode sydstatsstemning om bord på et af dampskibene, der sejler med gode øl og jazzorkestre.
I kan også vælge at fortsætte festen på en af de mange natklubber, som Silkeborg byder på.