Historiske omgivelser på studenterkørslen i Sorø
Er du klar til at blive student i den skønne sjællandske by Sorø?
Så skal du endelig bare læse videre. Her dykker Book Studenterkørsel nemlig ned i studentertiden og studenterkørslerne i Sorø.
Gør dig klar til en uforglemmelig studenterkørsel i Sorø
Der er gang i den lille by mellem Ringsted og Slagelse, når kalenderen skriver juni måned.
Det er nemlig her, at alle studenterne springer ud og maler byen rød (… som den gode Birthe Kjær ville sige det).
I Sorø er det dog kun de røde studenterhuer der viser sig i gadebilledet og på studentervognene, da Sorø Akademi er den eneste gymnasiale uddannelse i byen.
Er man fra Sorø og omegn, og ønsker man en blå studenterhue, så må man til enten Ringsted eller Slagelse.
I Sorø skal man ikke gå langt før, man har adgang til natur og grønne marker. Byen ligger lige mellem de to store søer Tuelsø og Sorø sø.
Der er derfor lagt op til en naturskøn studenterkørsel med kig til de flotte søer.
Historiske Sorø
Sorøs historie begynder med et kloster, som bygges i middelalderen. Egnen udvikler sig herfra og bliver et stort og rigt område. Faktisk får klosteret og stedet så megen anseelse, at flere af de gamle danske adellige og kongelige i dag ligger begravet i Sorø Klosterkirke.
Det er eksempelvis Kong Christoffer 2., Kong Valdemar Atterdag, Dronning Margrethe 1 og også den berømte Biskop Absalon,
I 1586 stifter Kong Frederik 2. en skole i Sorø, hvilket senere hen har udviklet sig til Sorø Akademi.
Også Christian d. 4 var forbi Sorø, hvor han i 1638 gav byen et ridderakademi, hvor hans egen sønner skulle gå. Ridderakademiet blev placeret tæt ved skolen.
Om studenterne udviser ridderlighed, når først studenterkørslerne går i gang er uvist, men det er bestemt nogle historiske omgivelser man skal køre studenterkørsel i, hvis man bliver student i Sorø.
Sorø Akademi
Som vi netop har været inde på, så er Sorø Akademi en historisk institution, som går helt tilbage til 1586.
Den flotte hovedbygning i klassicistisk stil danner rammerne om hverdagen gymnasieleverne i Sorø.
Det er ikke uden grund, at Sorø Akademi er blandt Danmarks smukkeste gymnasier.
Både inde og ude er Sorø Akademi både flot og prangende.
Op til den lyse og prangende facade ligger en smuk park, som eleverne nyder godt af især om sommeren, hvor eksamenslæsning kan gøres i solen på den grønne plæne.
Studenterugen og eksamener
De gamle gange på Sorø Akademi ligger næsten øde og stille hen, når eksamensperioden for alvor er indtruffet i Sorø.
Er du også sådan en, som er nervøs for eksamen, så tjek lige vores gode råd her.
Men når studenterugen endelig kommer, er der kun 1 eksamen tilbage!
NU begynder der endelig at komme liv i de gamle gange igen, mens flere og flere familier ankommer til Sorø Akademi for at fejre den nye student i flokken.
Med sig har de fleste en lille kurv med lækkerier, så den unge student kan blive fejret med maner.
Bulesold – det første studentergilde!
Bulesold er hvad man på Sorø kalder den festmiddag, som afholdes for studenterne og deres lærere. Den er måske bedre kendt som studentermiddagen.
Studentermiddagen afholdes dagen før dimissionen, og er lidt mere uformel end selve dimissionen.
Dagen sluttes af med en omgang Les Lanciers ude på plænen med kig til søen.
Dimission
Dimissionen er en sand festdag på Sorø Akademi. Her fejres at endnu en årgang klarede skærene og gennemførte de 3 sagnomspundne år i gymnasiet.
Når eksamensbeviset overrakkes, så går studenterne i fodsporerne af en række prominente personligheder, som eksempelvis: Kong Frederik d. 3, Herman Bang og Michael Schøt, for bare at nævne et par få.
På Sorø Akademi afholdes dimissionen i den historiske Sorø Slotskirke, hvor der synges sange som giver genklang i de smukke hvælvinger.
Når sangene og talerne er færdige er det tid til fotografering, og herefter er det endelig tid til at give den gas på studenterkørslerne.
Vild Studenterkørsel i Sorø
I Sorø er det tradition, at 2 g’erne pynter studentervognene, så de står klar med både banner, balloner og flag til når studenterne er færdige med dimissionen.
Som det også er tradition mange andre steder i landet, så skal alle med et 12 tal i huen starte studenterkørslen ud med at løbe efter studentervognen hen til det næste stop på turen.
Studentertraditioner under studenterkørslerne
Foruden løb efter studentervognen, så er der en hel masse traditioner, nye som gamle, der hører sig til på en studenterkørsel.
Har man god tid ved de forskellige stops på studenterkørslen, så vil mange spille drukspil som eksempelvis øl-bowling, øl-stafet eller beer pong.
Der er også en masse traditioner, som knytter sig til studenterhuen under studenterkørslen og til studentergilderne.
Her er der en stribe af klip, hak og regler, som huen skal udsættes for, alt efter hvilken bedrift studenten har begået. Eksempelvis får man klippet en bølge i huens indre kantbånd, hvis man har badet med sin studenterhue på. Det kan både være ved et springvand, en sø eller i havet.
Ser man solopgangen efter en studenterkørsel eller en studenterfest, så må man klippe en trekant i huens indre kantbånd.
Der er mange regler og traditioner, og det er selvfølgelig op til jer at opdage og afprøve dem alle sammen.
Har I booket en vogn endnu?
Det kan være en rigtig god ide at være ude i god tid, når studentervognene skal bookes.
Særligt, hvis man som i Sorø, skal køre på en bestemt dag, dimissionsdagen. Det er ofte disse dage, som hurtigt bliver udsolgt, eller hvor kun de dyreste vogne er tilbage på.
På Book Studenterkørsel kan du allerede nu sammenligne priser for studenterkørsler i Sorø. Du laver bare en søgning på hvor mange elever I er, Sorøs postnummer 4180, og den dato I gerne vil køre studenterkørsel på.
Er I bange for at misse chancen for at booke I god tid, så sign jer på til vores nyhedsmail her.
Her vil I kunne modtage en masse god info om studenterkørsel, en påmindelse så snart bookingsæsonen går i gang for jeres kørselsår, samt unikke tilbud på sikring af studenterkørsel og partypakken.
I ønskes en rigtig god tur!
Book jeres studenterkørsel nu
Oversigt over
Studenterkørsel på Sjælland og Lolland Falster
Nordsjælland
Asnæs • Farum • Frederiksværk • Haslev • Helsinge • Hillerød • Holbæk • Høng • Kalundborg • København • Køge • Næstved • Ringsted • Roskilde • Slagelse • Sorø • Vordingborg